Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Menneskets natur

Author:Naim al-Gharib
Date:05/09-2004

Indhold.

1.0 Menneskets natur

1.1 Menneskets måde at tænke på

1.2 Forskellen imellem oplysning, tanke, opfattelse og overbevisning

1.3 Menneskets behov

1.0 Menneskets natur

At mennesket forstår sin egen natur er utroligt vigtigt, for muslimen såvel som ikke-muslimen, da mennesket i sin søgen efter sandheden gentagne gange i historien har begået fejl i måden hvorpå det tænker. Dette har skyldtes manglende eller forkert forståelse af dets natur. Ligeledes begår mange den fejl at tro, at følelser er noget, man kan bruge i bedømmelsen på, hvorvidt noget er sandt eller falsk, rigtigt eller forkert.

Menneskets natur er det, der er fælles for alle mennesker på ethvert sted og til enhver tid og måden hvorpå mennesket tænker, og menneskets behov er fælles for alle mennesker, såfremt mennesket er sundt og rask.

Endvidere hjælper forståelsen af menneskets natur til at forstå kilden til følelsesmæssige problemer og problemer af psykisk karakter. I virkeligheden eksisterer der ikke neuroser, som man i dag kender fra psykiatriens verden, derimod er alle disse "sygdomme" blot misforståelse af menneskets natur og forkert brug af tænkning, hvilket medfører, at mennesket ikke selv er i stand til at løse disse problemer. Psykiatrien har langt fra forstået mennesket, og alt for ofte skader den meget mere, end den gavner. Ofte kan psykiaterne ikke løse de problemer de står overfor på en måde, der stemmer overens med menneskets natur, og fylder - meget forkert - deres patienter med medicin, der skaber langt større problemer, end de problemer personen oprindeligt stod overfor.

1.1 Menneskets måde at tænke på

Fælles for alle mennesker, er menneskets forstand og dens naturlige måde at virker på. Alligevel er det vigtig at forstå hvordan denne virkemåde gør sig gældende, idet den hindrer mennesket i at begå fejl i tænkning, da mennesket meget let kan bevæge sig udover den naturlige måde at tænke på.

For at der kan forekomme korrekt tænkning hos mennesket, skal fire betingelser være opfyldt:

1. Realiteten skal være det man tager udgangspunkt i.

2. Menneskets sanser skal fungere, dog er det ikke nødvendigt at alle fungerer.

3. Menneskets hjerne skal være velfungerende.

4. Man skal være i besiddelse af korrekte tidligere oplysninger vedrørende den sansede realitet.

Mennesket kan ikke beskæftige sig med ting, som mennesket ikke kan sanse. Realiteten, dvs. den sansede virkelighed, skal være udgangspunktet for, at mennesket ikke begår fejl i sin tænkning. Denne realitet kan så være en realitet der sanses direkte, eller en realitet der ikke sanses direkte, men som i sig selv har efterladt sanselige spor.

At mennesket ikke kan beskæftige sig med usanselige ting, er klart og tydeligt i følgende eksempel: hvis man tager en person ind i en to værelses lejlighed, og lukker døren mellem de to værelser, og bagefter fylder det andet værelse med møbler og andre ting, så vil personen inde ved siden af aldrig være i stand til at fortælle, hvad man har flyttet ind i det anden rum uden, at han får lov til at gå derind. Hvilke typer af møbler, hvilke farver, hvor mange ting osv. vil man aldrig kunne komme frem til på en absolut måde, der ikke efterlader tvivl. At forsøge på det vil være absurd og dumt da det kun vil være gætning og formodning.

Realiteten skal altid være det som mennesket tager udgangspunkt i for sin tænkning, eller spor der leder til realiteten, som f.eks. bremsespor på vejen der klart viser at en bil har kørt der.

Man kan godt komme frem til, at der har kørt en bil på vejen, og at den har kørt ind i en lygtepæl med høj hastighed, når man ser bremsespor på vejen, der peger hen til en lygtepæl, der er ødelagt, selvom bilen er fjernet, og der ikke er andre ting tilbage af den.

Menneskets sanser skal også fungere og må i tidspunktet ikke være påvirket af stimulanser, hverken kunstige eller kroppens egen produktion af kamphormon (her tale om overproduktion). Stimulanser vil ødelægge hjernens evne til at modetage informationer fra sanserne og vil ligeledes påvirke nervesystemet og da det er nervesystemet der viderebringer de sansede ting til hjernen skal det fungere rigtigt. Øjnene ser sporene på vejen, og sender oplysningerne til hjernen, hvorfor hjernen også skal være velfungerende.

Hjernen er den, der henter oplysninger vedrørende den realitet som man sanser, hvorfor der også skal være tidligere oplysninger tilstede i hukommelsen vedrørende den eller de sansede ting.

Tidligere oplysninger kan erhverves på to måde, enten ved at man sanser ting direkte, f.eks. ved at man ser en person falde ned oppefra, eller man får at vide, at der er noget der hedder tyngdekraft og får denne tyngdekraft forklaret.

Hvis der ikke er korrekte tidligere oplysninger tilstede vedrørende den sansede realitet, så vil man ikke være i stand til at komme frem til det rigtige resultat, og det vil medføre forkert tænkning. At der skal være korrekte tidligere oplysninger tilstede, kan illustreres med følgende eksempel: hvis man aldrig har hørt om, læst om eller på anden måde erhvervet sig oplysninger om edderkoppen "Den sorte enke", så vil man ikke være i stand til at bedømme at den er farlig, hvis man ser den. Lad os forestille os en person der har købt en stor kasse bananer til sin forretning. Kassen åbner han først, når han kommer hjem til forretningen, men uden at se edderkoppen i den. Edderkoppen kravler ud, og sætter sig i et hjørne af forretningen. Pludselig ser manden edderkoppen og hans hjerne henter lynhurtigt alle de oplysninger, han har vedrørende edderkopper af den størrelse. Manden ved imidlertid intet om "Den sorte enke", og da den sorte enke er en ganske lille edderkop, der ligner mange andre edderkopper i Danmark, vil hans hjerne hente de eksisterende oplysninger han har, og han vil tro, at det blot er en almindelig hus edderkop, der er ganske ufarlig. "Den sorte enke" er nemlig ikke en stor fugleedderkop men derimod en ganske lille sort edderkop der til forveksling ligner andre helt ufarlige edderkopper, der eksistere i Danmark. Han vil reagere på basis af hans tænkning, og på basis af det resultat han er kommet frem til - nemlig at edderkoppen er ufarlig. Hvis han er den type der plejer at tage sådan en edderkop i hånden og smide den udenfor, så kan de fleste, der er i besiddelse af tidligere oplysninger om "Den sorte enke" hurtigt regne ud, hvad der kan ske. Han bliver selvfølgelig med stor sandsynlighed bidt, og kommer alvorligt til skade.

Denne handling vil være helt anderledes fra en person, der har tidligere oplysninger om "Den sorte enke", og som selvfølgelig vil være anderledes forsigtig fordi hans bedømmelse på realiteten vil være rigtig.

Forskellen i eksemplet på de to personers handlinger er opstået idet, der har været forskel i deres tænkning på grund af at de hver især var i besiddelse af forskellige oplysninger vedrørende edderkopper, og at sådanne to personer vil komme frem til to helt forskellige resultater, hvoraf den ene tager fejl, selvom han ikke ved det, mens den anden er kommet frem til det rigtige resultat.

Når man har forstået måden hvorpå mennesket tænker, så bør det være tydeligt for enhver, at mennesket ikke kan beskæftige sig med usanselige ting.

Da de græske filosofer beskæftigede sig med meningen med livet, kom de ganske rigtigt frem til, at alt er skabt, og at der skal eksistere noget, der har skabt alt, men de stoppede ikke der, hvilket menneskets måde at tænke på nødvendiggør. De begyndte, som resultatet af en forkert forståelse af menneskets måde at tænke på, at bevæge sig ud i det usete, uhåndgribelige og usanselig, og begyndte at drage paralleller mellem mennesket og Skaberen. De opdelte Skaberen i flere guder, og forestillede sig, at der var en gud for fiskerne dvs. havets gud, en gud for smede osv. Alt dette skete på basis af formodning og ikke på basis af korrekt tænkning, da Skaberen er usanselig, og selvom mennesket godt kan komme frem til, at der kun eksisterer én Fuldkommen Skaber og ikke flere så kan mennesket ikke finde ud af mere om denne Skaber før Skaberen selv oplyser om det.

Når man har forstået mennesket måde at tænke på, så er det nødvendigt at forstå, at forskellige opgaver kræver forskellig grad af tænkning, hvorfor man kan opdele tænkning i kategorier.

1. Overfladisk tænkning

2. Dybere tænkning

3. Omfattende og dyb tænkning.

Afhængigt af hvilken opgave man står overfor at skulle løse via tænkning, kræves der den rigtige grad af tænkning. At komme frem til Skaberens eksistens kræver "omfattende og dyb" tænkning, da man ellers ikke vil være i stand til at komme frem til det rigtige resultat.

Overfladisk tænkning er blot at acceptere en påstand, tanke eller formodning uden nærmere at stille spørgsmål og uden nærmere undersøgelse.

Dybere tænkning er, når man stiller spørgsmål, undersøger og ikke blot blindt accepterer noget for at være rigtigt.

Omfattende og dyb tænkning er som dyb tænkning, blot tager man alt vedrørende det man beskæftiger sig med i betragtning, dvs. man er omfattende.

Følgende eksempler kan tydeliggøre forskellen.

En person der tænker overfladisk, er en person der blot accepterer en given realitet som værende korrekt, uanset hvordan oplysningen er modtaget. Personen foretager ingen undersøgelser i oplysningerne, men betragter blot disse som værende korrekte, eller som værende muligvis korrekte, dog undersøges deres sandhed ikke.

En person der ikke undersøger meningen med livet, eller stiller spørgsmål vedrørende livet, er en overfladisk tænkende person. En person der skal bruge et bord til sin lejlighed, og som blot tager ind i en forretning, og køber det første og bedste bord, er også overfladisk i sin tænkning vedrørende bordet. Endvidere kan nævnes en person, der skal bruge et arbejde. Personen tager et tilfældigt arbejde, som han kan se, at han kan udføre, uden nærmere undersøgelser. Denne person er ligeledes overfladisk tænkende vedrørende dette arbejde.

En overfladisk person er en person der i forbindelse med begivenhederne i USA den 11 september blot acceptere de oplysninger som medierne præsentere uden at overveje om det overhovedet kan lade sig gøre at nogle mennesker udefra skulle kunne udføre et attentat af denne størrelse uden at det amerikanske luftvåben for længst har set at der er noget galt. En overfladisk person tager blot mediernes meninger uden selv at tænke og vurdere og undersøge.

Overfladisk tænkning er massernes tænkning og selve tænkningen består ikke i andet end at de sansede realiteter overføres til hjernen uden at overveje nærmere. Denne form for tænkning er ikke naturlig og modsiger menneskets natur idet mennesket normalt er nysgerrigt af natur. Grunden til at denne lave form for tænkning er så udbredt kan skyldes tre ting. Enten er hjernens evne til at sammenkoble oplysninger med realiteten svækket af den ene eller anden årsag, eller man mangler den tilstrækkelige mængde information til sammenkoblingen eller der eksistere svaghed i selve sansningen.

Svaghed i sansningen vil sige at man ikke er så hurtigt til at opfatte ting omkring sig enten på grund af en naturlig svaghed eller på grund af at man "lever i sin egen verden" og ikke rigtigt opfatter begivenhederne omkring sig.

Hvad angår svaghed i sansningen kan dette også skyldes at man er optaget af noget andet hvilket gør at man fokusere et andet sted. Og de fleste kender det med at man hører en mærkelig lyd for derefter at skærpe høresansen for at opservere om lyden gentager sig. Denne skærpelse er med til at selve sansningen forbedres på grund af det fokus der lægges på at lytte efter.

Den værste fare der eksistere i forbindelse med overfladisk tænkning er at den er lammende for mennesket. Den gør mennesket uproduktiv og uopfindsom. Mange unge mennesker muslimer såvel som ikke muslimer er ramt af overfladisk tænkning og lever så at sige i deres egen verden hvor de meste af tiden tilbringes foran en computer eller en playstation. Årsagerne er mange men for de fleste er denne tænkning blevet en vane og når det sker er det svært at komme ud af det. Specielt hos de mennesker der er tilfredse med overfladisk tænkning er der en stor risiko for at det bliver en vane.

En dybere tænkende person er en person der, som begrebet siger, går i dybden. Han accepterer ikke blot en given realitet for at være korrekt uden først at undersøge denne realitet i dybden. Personen vil her foretage alle de nødvendige undersøgelser i oplysningerne, for at forsøge at finde ud af om de er korrekte eller ej.

En dybere tænkende person tænker over meningen med livet, og stiller sig selv forskellige spørgsmål. I eksemplet med bordet vil denne person kigge på kvaliteten, og undersøge om prisen passer til kvaliteten. Han vil undersøge om det er solidt, og om det har den rigtige størrelse. I eksemplet med jobbet vil denne person først undersøge lønnen samt arbejdsforholdene. Arbejdstiderne vil også blive undersøgt, samt alle de evt. opgaver han kan blive stillet for.

Dyb tænkning er bogstaveligt at fordybe sig i realiteten og i oplysningerne samt at yde en ekstra indsats i sammenkoblingen mellem oplysning og realitet. En dyb tænkende person acceptere ikke den første tanke der opstår i sammenkobling mellem realitet og oplysning. En dyb tænkende person vil stille spørgsmål ved alt vedrørende realiteten for at sikre sig at der opnås yderligere oplysninger. Endvidere vil en sådan person også gentage sin sansning af realiteten for at sikre at sansningen er skarp.

I forbindelse med begivenheden i USA den 11. september vil en dyb tænkende person opsøge oplysninger i forbindelse med USA's luftrum, militæret og de forskellige overvågningsposter der findes på de forskellige lufthave. Han vil ligeledes erhverve sig oplysninger om de forskellige tidspunkter hvor flyende lettede og ramte deres nedslags sted. Han vil undersøge hvordan mulighederne er for en person med hensyn til at lærer at flyve sådan en maskine. Han vil undersøge de forskellige satellitters position over USA for at se om det er umuligt at nogen har holdt øje med hvad der skete. Og sådan vil han fortsætte indtil han har erhvervet tilstrækkeligt med oplysninger inden han bedømmer realiteten og begivenheden. En dyb tænkende person vil aldrig acceptere en bedømmelse foretaget på basis af manglende oplysninger og indicier men vil kræve den nødvendige mængde af beviser inden der fældes en dom.

En omfattende og dyb tænkende person er en person, der både går i dybden, men samtidig er han omfattende i sin tænkning, dvs., at han tager alt relevant i betragtning. Han accepterer ikke en realitet som værende korrekt, før den er undersøgt i dybden, og alle relevante ting vedrørende denne realitet er taget med i betragtning.

En omfattende og dyb tænkende person vil ikke kun gå i dybden vedrørende meningen med livet, han vil tage alt relevant i betragtning.

I eksemplet med bordet vil han være dyb og kigge på kvaliteten, samt undersøge om prisen passer til kvaliteten. Han vil undersøge om det er solidt, og om det har den rigtige størrelse, farve osv. Men han vil også være omfattende, og undersøge om bordet passer ind i lejligheden. Han vil tage fremtiden i betragtning, og vurdere om bordet passer til børn, hvis han planlægger at få børn i fremtiden.

Han vil tage hele lejeligheden med i betragtning, og også vurdere om det er et godt køb, såfremt han skulle gå hen og flytte.

I eksemplet med jobbet vil han gøre som den dybe person, men han vil også være omfattende og undersøge firmaets historie fremtidsmuligheder osv.

I forbindelse med begivenheden i USA vil en person der er dyb samt omfattende ikke kun gøre som den dybe person men han vil også bevæge sig ud over den enkelte realitet for at betragte andre realiteter der kan have en indflydelse og han vil søge alle de nødvendige oplysninger som han skal bruge om de nye realiteter. Han vil kigge på andre lande som f.eks. England, Frankrig, Israel, Kina og Rusland for at vurdere om de kan have en indflydelse i begivenheden og han lader sig ikke narrer af de oplysninger som de overfladiske og manipulerende medier kommer med.

Dyb og omfattende tænkning kan vi kalde oplysende tænkning. Oplysende tænkning er fordybelse i selve tanken og fordybelse i alt det der kan have en relation til denne tanke samt en fordybelse i det der foregår omkring realiteten der er genstand for tanken.

Man kan ikke generalisere forskellige typer af mennesker og man kan heller ikke bedømme menneskers tænkningsniveau idet en person kan være dyb tænkende i forbindelse med hans arbejde men samtidig være den mest overfladiske person når det kommer som noget andet. Derfor bør det ikke overraske nogen hvis en atomfysiker der er dyb i hans tænkning når han forklare om atomets egenskaber samtidig er meget overfladisk når han kommer hjem og tilbeder en statue der hverken kan gavne eller skade ham.

Oplysende tænkning kræver ikke uddannelse men øvelse. Og den analfabetiske beduin der lever i ørkenen og som siger at kamelens afføring er beviset på at der har været en kamel på stedet er oplyst tænkende.

Kommunisterne benægter det faktum, at der skal være tidligere oplysninger tilstede. Denne fejl begik de trods deres seriøse og ihærdige forsøg på at forstå menneskets forstand, idet de var subjektive i deres undersøgelse. De mener, at det er materialet der reflekterer sig selv til forstanden, og som selv leverer oplysninger om sig selv. Da de i forvejen havde den forkerte mening, at materialet er evigt, og at der ikke eksistere en Skaber, lod de den mening påvirke deres undersøgelse. Hvis der skal eksistere tidligere oplysninger, hvem skulle så have fortalt de første mennesker, hvad man kan spise uden at dø? Hvordan man spiser? At følelsen der opstår i maven på basis af sult, i det hele taget er til for at fortælle mennesket, at det skal spise? Hvilke dyr der er farlige? osv. Det gik op for dem, at en Skabers eksistens var nødvendig, men på grund af deres subjektivitet fastholdt de deres mening, og måtte finde en anden udvej hvorfor de fandt på ideen om materialets refleksion.

At materialet reflekterer sig selv til forstanden, er forkert, og kan modbevises ganske enkelt, ved at man tager en person, der ikke kender til det kinesiske sprog. Giv ham en bog på kinesisk og lad så materialet, dvs. bogen, reflektere til ham, så han til sidst kan læse den. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, uanset hvor meget han kigger i den, og studerer den. Først når han får tidligere oplysninger om det kinesiske alfabet og sprog, vil han begynde at forstå tingene i bogen.

Videnskaben har taget folk med storm på grund af udviklingen i den vestlige verden de sidste århundreder. Men videnskaben, trods dens mange positive resultater, kan ikke bruges indenfor alle områder, og er i de forkerte områder en ren katastrofe.

Videnskabens metode består af "laboratorieforsøg". Forsøg foretaget på materialet ved at tage materialet ud af dets normale forhold og udsætte det for andre betingelser og påvirkninger. Resultatet bliver så til en teori, der anses for korrekt, indtil det modsatte er bevist. Evolution er et produkt af videnskaben, og anses i dag for korrekt, indtil det modsatte bevises videnskabeligt, selvom der mangler beviser, og selvom mange fund slet ikke har nogen sammenhæng. Og også selvom hele denne teori faktisk er en ren latterliggørelse af mennesket og dets tænkning.

At antage at noget er korrekt, indtil det modsatte er bevidst, er en katastrofe da det ikke betyder at det er korrekt. Dette viser sig også, når videnskaben modbeviser sig selv. Først var det videnskabeligt bevidst, at atomet var materialets mindste bestanddel, og at det ikke kunne deles, mens det i dag er videnskabeligt bevidst, at det ikke er det mindste, og at det kan deles. Videnskaben kan kun operere med sanseligt materiale, som man kan lave forsøg på, og man kan derfor aldrig bevise Skaberens eksistens videnskabeligt, da Skaberen er usanselig. Ligeledes kan man ikke bevise et samfunds behov for jura, selvom intet samfund kan fungere uden en form for jura eller regelsæt. Regler for transaktioner mellem mennesker, regler for hvad der skal ske når transaktionsreglerne ikke overholdes osv. er nødvendige for et velfungerende samfund og ingen mennesker benægter dette til trods for at det ikke kan bevises videnskabeligt.

Videnskaben kan altså bruges i laboratoriet til at forstå materialets naturlove og bestanddele m.v., men det er forkert at sige, at noget er videnskabeligt bevist og at referer det til videnskabsfolk for derved at tro, at det er sandheden. Løgnen er ikke sandheden indtil det modsatte bevises, men er derimod løgn, indtil sandheden er fundet.

At være objektiv i sin tænkning er også nødvendigt, når man foretager undersøgelse vedrørende Skaberens eksistens. Objektivitet er ikke et naturligt produkt af menneskets forstand, men er derimod en bestanddel, der uundgåeligt skal eksistere hos den person, der ønsker at være dyb og omfattende i sin tænkning. Der eksisterer to kriterier for rigtig objektivitet:

Man skal holde alle tidligere meninger og holdninger udenfor en undersøgelse.

Man skal ikke tage højde for andet end det emne man undersøger.

Man skal være objektiv i undersøgelsen vedrørende Skaberens eksistens, da man ellers uundgåeligt, vil blive påvirket af den holdning man har i forvejen, hvilket vil føre til det forkerte resultat.

1.2 Forskellen imellem oplysning, tanke, opfattelse og overbevisning

En oplysning er, som ordet fortæller, blot en beskrivelse af en genstand, realitet eller en begivenhed. Som f.eks. BMW 325i er en personbil med fire hjul der kan køre og transportere mennesker osv.

En oplysning kombineret med sansning bliver til en tanke. Her kan sansning udgøre en direkte sansning, hvor man betragter genstanden, eller sansningen kan forekomme via forestilling og fantasi dvs., realiteten beskrives og forestilles ud fra beskrivelsen.

Når realiteten eller genstanden sanses, så kobler forstanden de modtagende oplysninger til denne sansede realitet, hvorefter der opstår en bedømmelse på realiteten. Denne bedømmelse resulterer i en tanke. Sagt på en anden måde: bedømmelse skaber tanker.

Tanker skal vurderes på en intellektuel måde, hvilket betyder, at der skal finde bedømmelse sted på selve tanken. Oplysninger der modtages uden bedømmelse, er ikke tænkning, og disse forbliver blot med at være oplysninger. For at tanker kan vurderes på intellektuel vis og blive til opfattelser, kræver det bedømmelse. Således er der forskel på bedømmelse af en realitet og på bedømmelse af en tanke.

Tanken opstår altså først, efter oplysning er sammenkoblet med sansning eller forestilling, hvorefter der foretages en bedømmelse af denne forestilling eller sansede realitet.

Når tanken er opstået, skal denne tanke kontrolleres via realiteten, før der kan forekomme en opfattelse. Dette er ikke det samme som bedømmelsen, der skulle finde sted før selve tanken. Tanken kontrolleres via realiteten. Dette er forskelligt fra bedømmelse. Følgende eksempel illustrerer dette: oplysningen modtages om, at muslimerne i Tjetjenien er blevet bombarderet. Dette forestilles derefter i forstanden, og her opstår tanken. Bagefter kontrolleres denne tanke via realiteten, ved at man undersøger, om dette er muligt og, om dette kan lade sig gøre. Man undersøger nyhederne i dette tilfælde, for at se om man kan finde noget. Man overvejer de forskellige oplysninger man besidder, om Tjetjenien samt om dem der skulle have angrebet for at finde ud af om det kan hænge sammen. F.eks. ville det lyde mærkeligt, hvis man modtog oplysningen om at Danmark har angrebet USA og fuldstændigt sønderbombet hele landet.

Opfattelse kan i sig selv opdeles i følgende kategorier: absolut opfattelse og tvivlsom opfattelse. Tyngdekraftens eksistens er f.eks. en absolut opfattelse. At rygning er automatisk medfører døden, er f.eks. en tvivlsom opfattelse. Overbevisning er den opfattelse, der er så stærk, at man vil dø for den. Overbevisning er som hovedet, der ikke kan adskilles fra kroppen. Man kan blive overbevist om en ting i alle kategorier af tænkning dvs. overfladisk, dyb, dyb og omfattende.

At man har kontrolleret tanken med realiteten for derved at opnå en bestemt opfattelse, er ikke ens betydende med at opfattelsen er rigtig, da man kan begå fejl i selve kontrollen, eller ikke være i besiddelse af de rigtige tidligere oplysninger. Bedømmelsen man foretager er det der bestemmer om man tror på tanken eller om man forkaster den. Så når oplysningerne modtages om at Danmark har sønderbombet USA og disse bedømmes via forestilling vil denne tanke forkastes og ikke blive til en opfattelse idet man hurtigt kan bedømme at Danmark ikke besidder den nødvendige militære styrke til at gøre dette.