Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Operation daggry er en katastrofe

Source:www.information.dk
Date:11/11-2004

’Operation daggry’ er det amerikanske kodeord for angrebet på Falluja. Røde Kors kalder det en ’katastrofe’

Mens kampene fortsatte fra gade til gade i byen Falluja, tog en hidtil ukendt gruppe, i går ministerpræsident Iyad Allawis fætter, dennes svigerdatter og måske hans kone som gidsler.

»Med Guds hjælp i denne hellige måned (Ramadan) har en enhed af Ansar al-Jihad kidnappet tre slægtninge til lederen af de irakiske agenter, Allawi, måtte gud brænde og slagte ham ,« skrev gruppen på en hjemmeside. »Det viser, at sikkerheds-situationen er fuldstændig ude af kontrol,« siger den politiske analytiker Nizar al-Samarrai til tv-stationen al-Jazeera. »Landet kan ikke engang beskytte sine ledere og deres familier.« En af de få journalister, der rapporterer direkte fra Falluja, er Reuters Fadel al-Badrani. Han sammenligner Falluja med ruinerne i den afghanske hovedstad Kabul efter krigen.

Appel fra Røde Kors
Ghaith Abboud blev ni år. Han døde af sine blødninger. »Min søn fik en granatsplint i maven, da vores hus blev ramt ved daggry. Vi kunne ikke få ham til lægebehandling. Vi begravede ham i haven, fordi det var for farligt at gå ud,« fortæller hans far til Fadel al-Badrani.

Få timer tidligere sagde den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld: »Der vil ikke blive mange civile ofre, slet ikke på grund af de amerikanske soldater. Uskyldige civile i byen vil få al den vejledning de behøver, for at undgå, at komme i problemer.« Ghaith Abboud er ikke den eneste. Firdoos al-Ubadi fra den irakiske Røde Halvmåne siger: »Det er en humanitær katastrofe. Der er ikke andre ord for det. Vi har bedt amerikanerne om adgang til at komme ind i byen med hjælp, men de har ikke svaret.« Også hans kollega fra Internationalt Røde Kors, Ahmad al-Raoud appellerer om at adgang til at give ofrene lægehjælp. Der er tusindvis af ældre, kvinder og børn som hverken har adgang til mad eller vand, siger han. Alene i de tre landsbyer Habbaniya, Amiriya og Saqlawiya menes 20.000 mennesker at opholde sig som flygtninge. Desuden er der et ukendt antal sårede civile i selve Falluja, sagde han.