Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Folk dør efter flere døgn uden vand, mad og lægehjælp.

Source:www.dr.dk
Date:11/11-2004

Amerikanske kampfly angriber ifølge det amerikanske militærs egne oplysninger de lommer i den nordøstlige del af den irakiske by Falluja, hvor oprørsstyrkerne formodes at skjule sig.

Kampe i gaderne
Tykke røgskyer stiger mod himlen på den tredje dag af den amerikanskledede offensiv mod byen, siger en fotograf fra det franske nyhedsbureau AFP, der befinder sig sammen med de amerikanske marineinfanterister i Falluja.

Samtidig har de amerikanske styrker genoptaget artilleriangrebet mod byen, siger øjenvidner i byen.

Efter en nat med bombardementer udbrød der torsdag morgen kampe i Fallujas gader mellem amerikanske styrker og oprørere, der bliver ved at kæmpe på trods af, at de er ved at miste grebet om deres enklave.

Der er stadig ikke andet end sporadiske oplysninger om de civile ofre for kampene. Falluja var tidligere en stor by med mellem 250.000 og 300.000 indbyggere, men et stort antal er flygtet, ikke mindst forud for det varslede stormløb mod byen. Nu sammenligner iagttagere byen med sønderskudte ruindynger som Kabul i Afghanistan eller Grosnij i Tjetjenien.

Mangler mad og vand
Humanitære organisationer anslår at der kan være 50.000 til 100.000 mennesker i kampzonen. Mange tusinder flygtninge befinder sig i intermistiske lejre i byens udkant, og nødhjælpsorganisationer oplyser, at man ikke har forsyninger, eller mulighed for at bringe hjælp frem. Folk dør efter flere døgn uden vand, mad og lægehjælp.

Talsmænd for både Røde Halvmåne og Internationalt Røde Kors siger ifølge dagbladet Information, at de amerikanske styrker ikke reagerer på deres henvendelser om at få adgang til at bringe hjælp til de civile i og omkring byen.

Taktisk tilbagetrækning? Samtidig med det amerikanske stormløb på Falluja rapporteres der om omfattende voldshandlinger i en lang række andre irakiske byer, både i og uden for den såkaldte sunni-trekant, hvor størstedelen af den sunni-muslimske befolkning lever.

Spredningen, tilsammen med en noget mindre modstand end forventet i selve Falluja, har ført til spekulationer om, at dele af de bevæbnede oprørere på forhånd trak sig ud af byen.

Formålet kunne være at undgå en udslettelse af en talstærk oprørsstyrke, men også at kunne angribe andre steder mens meget store amerikanske og irakiske styrker er samlet i Falluja.