Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hvordan jeg kom til at elske sløret

Source:Washinton Post
Author:Yvonne Ridley
Date:18/02-2007

Yvonne Ridley, født 1959, er en britisk journalist, der blev verdenskendt for hendes tilfangetagen af Taliban i Afghanistan. Ridley blev fanget af Taliban i 2001, mens hun arbejdede for Sunday Express, og hun blev holdt fanget i 10 dage.

Før arbejdet for Sunday Express havde hun arbejdet 10 år i Fleet Street for flere forskellige prestigefyldte aviser f.eks. The Sunday Times, The Observer, Daily Mirror og Independent. Hun har også arbejdet på projekter som nyhedsoplæser, producent og præsentør på programmer for BBC TV og radio, CNN, ITN og Carlton TV hvor hun blandt andet rejste til Afghanistan, Irak og Palæstina. Hun er stifter og medlem af ” Women in Journalism” og hun er også promotor for kvinders rettigheder, og er også stifter og medlem af ”Stop The War Coaltion” og det politiske parti ”RESPECT”.

Her følger den danske oversættelse af Ridleys ”Hvordan jeg kom til at elske sløret”.

Yvonne Ridley, Washington post - USA

Mandag den 23. oktober 2006

Jeg plejede at betragte tilslørede kvinder som tilbageholdne og undertrykte skabninger – indtil jeg blev fanget af Taliban.

I Septemper 2001, kun 15 dage efter terrorangrebet på USA, sneg jeg mig ind i Afghanistan, påklædt en blå hoved-til-tå burga, med hensigten om at skrive en avisartikel om livet i det undertrykkende regime. I stedet blev jeg opdaget, arresteret og tilbageholdt i 10 dage. Jeg spyttede, og sværgede, af dem der tog mig til fange, de kaldte mig en ”dårlig” kvinde, men lod mig slippe løs, efter jeg gav løfte om, at læse Koranen og studere Islam. (Ærlig talt ved jeg ikke, hvem der var mest lykkelig, da jeg blev sat fri – dem eller jeg.)

Tilbage, hjemme i London, holdt jeg mit løfte om, at studere Islam – og jeg var forbløffet over det som jeg fandt ud af. Jeg havde forventet, at Koranen ville indeholde kapitler om, hvordan man skal slå sin kone og undertrykke sine døtre, i stedet fandt jeg passager, der støttede frigørelse af kvinden.

To og et halvt år efter min fangetagen konverterede jeg til Islam, hvilket fremprovokerede en blanding af forbavselse, skuffelse, og opmuntring i blandt venner og familie.

Nu er det med væmmelse og forfærdelse, at jeg ser, her i England, at tidligere udenrigsminister Jack Straw beskriver den muslimske nikab (beklædning hvor man er helt dækket undtagen øjnene), som en uvelkommen barriere til integration og premiereminister Tony Blair, forfatter Salman Rushdie, og selv Italiens premiereminister Romano Prodi springer til hans forsvar.

Som værende en der har været på begge sider af sløret, kan jeg fortælle dig at de fleste mandlige politikere og journalister, der jamre over de undertrykte kvinder i den islamiske, verden slet ikke ved hvad de snakker om. De bliver ved med tørklædet, børnebrude, kvindelig omskæringer, æresdrab, og tvangsægteskaber imens de helt forkert bebrejder Islam for alt dette – deres arrogance er kun overgået af deres uvidenhed.

Disse kulturelle emner og traditioner har intet at gøre med Islam. En omhyggelig læsning af Koranen viser, at stort set alt hvad de kvindelige feminister i vesten kæmpede for, i 1970erne, var til rådighed for muslimske kvinder 1400 år tidligere.

Kvinder i Islam bliver betragtet som ligeværdige til mænd, hvad angår åndelighed, uddannelse, værdighed, og en kvindes gave hvad angår fødsel og opfostring af børn, bliver betragtet som en positiv egenskab.

Når nu Islam tilbyder så meget til kvinder, hvorfor er vestlige mænd så besatte af muslimske kvinders påklædning? Selv den engelske regerings ministrer Gordon Brown og John Reid er kommet med nedsættende kommentarer om nikab – og de råber fra den anden side af den skotske grænse, hvor mænd bærer nederdel.

Da jeg konverterede til Islam, og begyndte at bærer hovedbeklædning, var eftervirkningerne enorme. Alt hvad jeg gjorde, var at tildække mit hoved og mit hår – men jeg blev med det samme gjort til en andenrangs borger. Jeg vidste, at jeg ville høre ting fra de mærkelige, dem der har islamofobi, men jeg forventede ikke så meget åbent fjendskab fra fremmede mennesker.

Taxier kørte forbi mig om natten med deres ”fri” skilte tændt. En taxichauffør, efter at have sat en hvid passager af lige foran mig, stirrede på mig da jeg bankede på hans vindue, hvorefter han kørte bort. En anden sagde, ”Efterlad ikke en bombe på bagsædet” og spurgte, ”Hvor gemmer bin Laden sig?”.

Ja, det er en religiøs forpligtelse for muslimske kvinder at klæde sig beskedent, men majoriteten af de muslimske kvinder jeg kender, kan lide at bære hovedbeklædningen, der efterlader ansigtet synligt, selvom få foretrækker nikab. Det er en personlig konstatering: Min påklædning fortæller dig, at jeg er muslim og, at jeg forventer at blive behandlet respektfuldt, på samme måde som en Wall Street bankdirektør ville sige, at et forretningsjakkesæt definerer ham som værende en leder, der skal tages seriøs. Og specielt i blandt konvertitter, som mig selv, er opmærksomheden fra mænd, der kontakter kvinder med upassende og sjofel opførelse, ikke tålelig.

Jeg var en vestlig feminist i mange år, men jeg opdagede, at muslimske feminister er mere radikale end deres sekulære genpart. Vi hader de grufulde smukke festoptog, og forsøgte at holde op med at grine, i 2003, da dommerne i Miss Earth konkurrencen, som et kæmpe spring for kvindes frigørelse, hilste tilsynekomsten af en bikini-påklædt Miss Afghanistan, Vida Samadzai, velkommen. De gav sågar Samadzai en speciel pris for at ”repræsentere sejren for kvinders rettigheder.”

Nogle unge muslimske feminister betragter også tørklædet og nikab som et politisk symbol, det er en måde at forkaste vestens overskridelse af drukgilder, tilfældig sex, og stofmisbrug. Hvad er mest befriende: at blive dømt på basis af længden af din nederdel og størrelse på dine kirurgisk forstørrede bryster, eller at blive dømt på basis af din karakter og intelligens?

I Islam kan overlegenhed kun opnås igennem fromhed – ikke skønhed, rigdom, magt, position, eller sex.

Jeg vidste ikke om jeg skulle skrige eller grine, da Italiens Prodi tilsluttede sig debatten, sidste uge, ved at erklære, at det er ”almindelig fornuft” ikke at bære nikab, fordi det gør sociale relationer ”mere vanskelige”. Vrøvl! Hvis det er tilfældet, hvorfor er mobiltelefoner, fastnet, e-mail, tekst beskeder, og fax maskiner i dagligt brug? Og ingen slukker for radioen, fordi de ikke kan se oplæserens ansigt.

Under Islam er jeg respekteret. Den fortæller mig, at jeg har ret til en uddannelse, og at det er min pligt at søge viden, uanset om jeg er enlig eller gift. Ingen steder i Islams struktur bliver vi fortalt, at kvinder skal vaske, rengøre, eller lave mad for mænd. Og hvad angår, at muslimske mænd har ret til at slå deres koner – så er det simpelthen ikke sandt. Kritikere af Islam vil citere tilfældige Koranvers, eller hadith, men som regel taget ud af sammenhæng. Hvis en mand hæver så meget som en finger imod sin kone, er det ikke tilladt for ham at efterlade et mærke på hendes krop, hvilket er Koranens måde at sige, ”Du skal ikke slå din kone, fjols!”

Det er ikke kun muslimske mænd, der skal genoverveje stedet og behandlingen af kvinder. I henhold til en nylig National Domestic Violence Hotline undersøgelse, oplevede 4 millioner amerikanske kvinder et alvorligt overfald af en partner indenfor en 12 måneder periode. Mere end 3 kvinder bliver dræbt af deres mænd og kærester dagligt – det er næsten 5500 kvinder siden den 9/11 (da artiklen blev skrevet).

Voldelige mænd kommer ikke fra nogen bestemt religiøs eller kulturel kategori; i henhold til hotline undersøgelsen er en ud af hver tredje kvinde blevet slået, tvunget til sex, eller på anden vis misbrugt i hendes livstid. Dette er et globalt problem, der overskrider religion, rigdom, klasse, race, og kultur.

Men det er også sandt, at i vesten tror mænd stadig, at de er overlegne i forhold til kvinder på trods af protester for det modsatte. De modtager stadig bedre betaling for det samme arbejde – og uanset om det er i postrummet eller i bestyrelsen, så bliver kvinder stadig behandlet som seksuelle råvarer, hvis magt og indflydelse kommer direkte fra deres udseende.

Og hvad angår dem, der stadig prøver at påstå, at Islam undertrykker kvinder, genkald da denne udtalelse fra 1992 fra Præst Pat Robertson, der gav sit syn på magtfulde kvinder: Feminismen er en ”socialistisk, anti-familie politisk bevægelse, der opfordre kvinder til at forlade deres mænd, dræbe deres børn, udøve heksekunst, ødelægge kapitalismen, og blive lesbiske”.

Nu kan du så fortælle mig hvem der er civiliseret, og hvem der ikke er.