Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hvad er sundhed, og hvorfor bliver vi syge?

Author:K.N.L.
Date:03/10-2007

Indholdsfortegnelse

Sundhed og sygdom
Sundhed
Sygdom
Livsstil
Det psykiske
Det fysiske - kosten
Det fysiske - motion og bevægelse
Muslimens pligt
Hvad kan du gøre
Gode råd
A. Litteraturliste og henvisninger
Maven - din bedste ven
Klar besked om vitaminer og mineraler
Det gode liv
Kost, adfærd og indlæringsevne
Det Selvhelbredende Menneske
Lægen Carsten Vagn Hansens artikel indeks

Sundhed og sygdom

Alle mennesker er genetisk disponible til forskellige sygdomme. Nogle mennesker er disponible til diabetes, andre er disponible til problemer med leveren, og igen andre er disponible til hjertekarsygdomme. Nogle mennesker er mere disponible end andre.

Når lægerne undersøger, hvorvidt en given sygdom har eksisteret i familien, så skyldes det, at de vurderer personen disponibilitet, altså hvorvidt det er sandsynligt, at personen kan have arvet nogle af disse "dårlige" gener.

At være genetisk disponibel betyder, at man genetisk er sammensat på en måde, hvor man har mulighed for, at udvikle en eller flere bestemte sygdomme, når nogle bestemte forhold gør sig gældende.

Nogle mennesker lever et helt liv i usunde vaner og under dårlige forhold, men bliver aldrig syge, mens andre mennesker konstant bliver syge, selvom de lever relativt sundt. Hvad er årsagen?

Årsagen skal findes i to ting. Den ene ting er den genetisk sammensætning, og den anden ting er det pågældende menneskes modstandskraft.

Det er relativt få mennesker, der genetisk er sammensat, så de ikke er disponible overfor sygdom. Og hvis man ser bort fra den slags "supermennesker" vil resten altid være i risiko for at udvikle en eller flere sygdomme, hvis de lever usundt.

Hvad er sundhed, og hvad er sygdom?

Sundhed

Jeg vil citerer en af danmarks dygtigste læger, Carsten Vagn Hansen, i hans definition på sundhed: "Sundhed er svulmende livskraft, livslyst og livsglæde. Sundhed er en helhed, det er at have det godt i livet på trods af eventuelt sygdom, kriser, sorg og modgang. Man kan godt være sund, selvom man er syg. Sygdom sættes på plads ved at vide noget om den og om vores selvopbyggende og selvhelbredende kræfter, og først i anden række ved hjælp udefra f.eks. via lægen."

"Sundhed er at have det godt med sin krop, sit sind, sine følelser, sine medmennesker, sin seksualitet, sin kultur, sit miljø og sin sjæl - på trods af den modgang og de belastninger livet altid vil udsætte enhver for."

Sundhed er, som han siger, en helhed. Og man kan ikke nøjes med at spise sundt, og købe vitaminer, hvis man f.eks. følelsesmæssigt har det skidt, bor usundt eller er bange for at dø.

Sygdom

Sygdom er resultatet af en manglende balance mellem de belastninger man udsættes for, og den bærekraft man har til at stå imod med.

Hvis belastningen, samlet set, overskrider den modstandskraft vi er i besiddelse af, bliver vi syge, og hvilken sygdom det resulterer i, afhænger dels af vores genetiske sammensætning, og dels af vores livsstil.

Livsstil

Livsstil og sundhed går hånd i hånd, og en usund livsstil vil for de flestes vedkomne resultere i sygdom, på et eller andet tidspunkt. Sundhed er altså et spørgsmål om investering, og det er først, når man er blevet syg, at man rigtigt forstår værdien af at være rask.

Desværre er flertallet af befolkningen uviden omkring sundhed og sygdom, og folk har en skidt tendens til at tro, at sygdom er noget lægen skal tage sig af.

En sund livsstil har tre fundamentale områder:

  1. Det psykiske (følelser).

  2. Det fysiske - kost.

  3. Det fysiske - motion og bevægelse.

Det er disse tre områder, der er afgørende for bevarelse af sundhed, og forhindring i at sygdom opstår. Når man forsømmer disse tre områder, er risikoen stor for, at de genetiske disponible sygdomme fremkommer.

Det psykiske

Forskellige mennesker definerer psyken forskelligt, men det jeg her taler om, er følelserne.

Følelser er i bund og grund kemiske reaktioner. Når forskellige hormoner og kemiske stoffer frigives fra kroppens forskellige kirtler, opstår der forskellige følelser, og en del af disse kan direkte måles. Følelser er, med undtagelse af de autonome, styret af tænkning.

Positive tilstande og negative tilstande frembringer forskellige kemiske stoffer. Fælles for alle de positive følelser er, at de frembringer kemiske stoffer der er sunde for kroppen, også i store mængder. Fælles for de negative følelser er, at de frembringer kemiske stoffer, der på lang sigt, er skadelige for kroppen.

Kortvarige negative følelser er ikke skadelige, og de kan direkte have en positiv effekt. Men langtidsholdbare negative følelser er skadelige for kroppen, og utroligt mange sygdomme opstår som resultatet af en årelang sorg, depression eller vrede.

Problemet med de negative følelser og dertilhørende kemiske stoffer er, at kroppens belastningsevne nedsættes voldsomt. Immunforsvaret svækkes, og tarmsystemet, der i virkeligheden er muskler, belastes kraftigt.

Man kan ikke have negative følelser i kroppen, uden af man samtidig har muskelspændinger i forskellige regioner, herunder tarmsystemet. Under langvarig negative følelser kan tarmsystemets evne til at optage næringsstoffer nedsættes betydeligt, hvilket kan resultere i mangelsymptomer, der igen hurtigt resulterer i sygdom.

Ca. 90 % af alle sygdomme har rod i tarmsystemet, og det fortæller bl.a. noget om, hvor vigtigt det er, dels at have det godt psykisk, og dels at spise sundt.

Følelsesmæssige langvarige negative tilstande påvirker også det mentale, herunder evnen til at tanke klart og hurtigt, og det skyldes at de forskellige kemiske stoffer når til hjernen via blodet.

Undersøgelser viser, at oldinge, mennesker der bliver meget gamle, og som aldrig har fejlet noget, trods eventuelt dårlig livsstil, har det til fælles, at de alle er optimister, har en god og stor tilpasningsevne til uvante situationer, engagement i deres liv, selvmotiverende (har ikke brug for andre til at motivere dem), selvglæde (er glade for dem selv), latter og sjov er en fast bestanddel af deres liv, og de griner også af dem selv, nydelse uden skam, evnen til at være alene (føler ikke afhængighed af andre, men har det fint med at være alene), tør vise følelser foran andre (f.eks. at græde foran andre, hvis man bliver ked af det).

Det er mit personlige indtryk, at det psykiske bærer det største ansvar for vores sundhed, og det er mit indtryk, igennem det langvarige studie som jeg har gjort mig igennem årene, at ordsproget: "Sygdom kan ikke eksisterer i et glad legeme", ikke er helt forkert.

Dødsangst

Af de kilder til psykisk ustabilitet der findes, og som er størst, er uden tvivl angst for døden.

Dødsangst er en af de mest negative tilstande, man kan befinde sig i, og det er en tilstand, der er voldsomt belastende for kroppen. I Danmark, og resten af den vestlige verden, har man en tendens til at skubbe døden til side, og nægte at se den i øjnene, men netop den behandling er den værste Døden skal ses i øjnene, og man skal komme frem til at svar på formålet med livet og døden, der giver ro i kroppen og sjælen.

Nogle mennesker vælger at ignorerer døden, og at kvæle den i stimulanser som alkohol og overspisning, men det hjælper ikke noget at leve sådan. Døden vil før eller siden indhente alle, og jo ældre vi bliver, desto nærmere kommer den.

Specielt i situationer med sygdom er det vigtigt, at have fået sat spørgsmålet om døden på plads, fordi når sygdom indtræffer, er det naturligt, at ængstlighed og frygt opstår, men frygten forværres betydeligt, hvis man ikke har et positivt syn på døden, og selve dødsangsten, der altid vil blive forstærket i situationer med sygdom, kan i sig selv forværre sygdommen betydeligt, idet kroppens modstandskraft yderligere nedsættes.

Kroppen kræver et svar, der giver fuldstændig ro, hvilket betyder, at gæt og formodninger, ikke giver den nødvendige ro som kroppen skal have. Dødsangst kan ikke sættes på plads med tvivl og formodning, den skal sættes på plads på en måde, hvor man finder absolut sikkerhed, hvilket betyder, at man er tvunget til at gå meget systematisk til værks, og lede efter beviser af afgørende betydning.

For mit eget vedkommende betyder det, at jeg har valgt at være muslim. Guds eksistens kan bekræftes rent rationelt, hvilket betyder, at man via tænkning kan komme frem til, på en absolut måde, at Gud eksisterer. Hvis man er overbevist om Guds eksistens, handler det om at søge formålet med livet, og kun Gud kan give det svar. For mig har det været afgørende, at svaret ikke bunder i formodning og tvivl, hvilket bl.a. udelagde Kristendommen, der er fyldt med modsigelser og irrationalitet. Koranen derimod har et bevis i form af et mirakel (ophævelse af en naturlov), der klart og ubestrideligt beviser, at den er åbenbaret af Gud.

Nogle mennesker finder sig tilfredse med, at besvare spørgsmålet om døden på en formodning, men denne formodning vil hurtig svinde væk, den dag man må se døden i øjnene, og kun hvis man på et tidspunkt har prøvet det, så går det op for en, hvor vigtigt at sand overbevisning reelt er.

Det fysiske - kosten

Den viden der er størst tilgængelig for folk omkring sundhed, er viden om kost, men til trods for det, er det de færreste, der reelt har forstået, hvor en utrolig vigtig rolle kosten spiller.

Generelt siger man fra sundhedsmyndighederne side, at hvis bare man spiser sundt og varieret, så er man sikker på at få, det som man har behov for af næringsstoffer, og selvom det er sandt, så bliver begrebet "sundt og varieret" ikke defineret.

Du kan ikke spise sundt og varieret medmindre at du spiser rene økologiske varer!

Det kan ikke siges nok! Økologiske og bio-dyrkede varer er de eneste sunde varer! Alt anden kost er mangelfuld på både vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Derudover indeholder ikke-økologiske varer en høj mængde af farlige giftstoffer i form af sprøjtegift.

Økologiske og bio-dyrkede varer er varer, der er dyrket på god gammeldags facon uden brug af giftstoffer. Det samme gælder økologisk kød fra dyr. Økologisk opdrættede dyr går frit ude i naturen, det meste af året, og de spiser selv kun økologiske fødevarer, uden tilsætningsstoffer.

Hvis du køber ikke-økologiske varer, er du direkte med til at mishandle både naturen og dyrene!

Et økologisk salathoved indeholder 4 gange så mange næringsstoffer som et ikke-økologisk salathoved.

Som muslim er det paradoksalt at se, hvordan muslimer køber halal-slagtet kød for at tilfredstille Gud, altimens de ikke forstår, at det kød som de køber kommer fra et dyr, der har været mishandlet hele sit liv. Og det er uanset om det er oksekød eller hønsekød. Ikke-økologiske køer lever en ussel og islam-stridig tilværelse, hvor de aldrig ser dagens lys, og hvor de dagligt er fastspændte til en ståplads, hvor de ikke kan gå hverken frem eller tilbage. Udover de ekstremt usle forhold som dyrene lever under, bliver de også fodret med ikke-økologisk foder, der er tilsat forskellige kemiske stoffer, som har en direkte sygdomsfremkaldende effekt på mennesker, når vi spiser kødet.

Alle ikke-økologiske dyr fodres med antibiotika, stoffer der skal eliminerer bakterier. Disse stoffer går over i koens kød, og finder vej ned til menneskets mave, med det resultat, at gode, gavnlige og nødvendige bakterier dør. Ethvert mennesker lever i symbiose med 2-3 kilo gode bakterier i kroppen, og uden disse bakterier, ville vi ikke kunne overleve. Bakterierne er med til at nedbryde forskellige dårlige stoffer, og de har en gavnlig effekt på både fordøjelse og optagelse af næringsstoffer.

Hvis man udsættes for antibiotika, enten ved at spise meget ikke-økologisk kød over en årrække, eller ved at tage en penicillinkur, kan man risikere at udrydde en hel bestandel af gavnlige bakterier, og så er sygdom uundgåelig.

Specielt vores børn er meget udsatte for giftstofferne, og indenfor de sidste halvtreds år, er tilfældet af hypperaktive og urolige børn, der konstant bliver syge, vokset eksplosivt. Tidligere gik mellemøsten og middelhavslandende fri for den slags, men i takt med den stigende indførelse af vestlig kultur, og dermed også både mad- og dyrkningskultur, ser man nu også en tilsvarende voldsom og eksplosiv vækst i vestens livsstilssygdomme i disse områder.

Blandt de dyr der har det mest elendigt, er høns. Og man kan ikke med respekt for sig selv og omverdenen købe hverken kød eller æg fra høns, der er ikke-økologiske. Det er uanset, om der står, at det er æg fra fritgående høns.

Når man har besøgt en hønsefarm, både burhøns og de fritgående høns, så kan man ikke undgå at blive fyldt med sorg over den total elendige tilstand, som disse dyr lever under.

Økologiske høns derimod lever under rigtigt gode forhold, og det er tydeligt, hvis man besøger en økologisk gård. Det er også tydeligt når man ser på hønen, den er ofte over dobbelt så stor.

Giftstoffer

En ikke-økologisk dansk landmand sprøjter sine kartoffelmarker med giftstoffer ca. 12 gange årligt før høst.

Sprøjtegift og giftige tilsætningsstoffer er ikke noget, der sættes på overfladen, og som kan skyldes af med vand. Giftstofferne trænger ind i fødevarerne, og når kroppen skal udrense sig selv for disse giftstoffer, opbruges en meget stor mængde vitaminer og mineraler, med det resultat, at de i forevejen mangelfulde depoter udtømmes, og resultatet kan blive mangelsymptomer, der i de flest tilfælde medfører sygdomme, og i nogle tilfælde alvorlige sygdomme.

Ikke økologiske olier, de såkaldte varmpressede olier, er direkte giftige for kroppen. Og de eneste fedtstoffer der reelt egner sig til stegning, er økologisk koldpresset olivenolie, der dog maks tåler 160 grader, og kokosolie, der tåler høje grader. Andre stege materialer er sundhedsskadelige.

De fleste mennesker bruger sølvpapir til indpakning af mad, men hvad de færreste ved er, at aluminium fra sølvpapiret trænger ind i maden. Det samme gælder stegepander med slip-let overflade. Disse overflader er lavet af forskellige kemiske stoffer, der også er meget giftige, og når man steger på dem, trænger giftstofferne ind i maden. Støbejernspander er de sundeste pander at stege på, da der ikke er kemiske behandlingsmidler, der trænger i maden.

Giftstoffernes skadelige virkning kommer for nogen børn vedkommende tilsyne allerede ved fødsel, i disse tilfælde skyldes det moderens dårlige livsstil, og sådanne børn plages ofte af et meget dårligt immunforsvar. Børn der er genetisk stærke, er mere modstandsdygtige overfor de skadelige stoffer, men i de fleste tilfælde har stofferne en samlet indvirkning på barnets udvikling.

Sukker

Raffineret sukker, der er det hvide sukker som næsten alle køber, og også økologisk sukker, er blandt verdens skadelige og meget vanedannende stoffer. En meget begrænset brug af det økologiske sukker skader ikke, men en overdreven brug, som desværre er standarden, er skadelig, og de fleste skader ses på børnene.

Mange børn udvikler hypperaktivitet som resultat af brugen af sukker. Indlæringsevnen påvirkes markant, og barnets senere udvikling af sukker-afhængighed medfører mange skavanker, der senere igen kan udvikle sig til en ustabil bugspytkirtel, med ustabil insulin produktion til følge.

Sukkerets skadelige virkning er veldokumenteret, men til trods for det kaster forældre sig over "Kinder mælkesnitte" og andet usund slik til børnene, og den direkte negative påvirkning sanses i barnets mange humørsvingninger og generelle manglende velbefindende.

Børnene

I dag er det efterhånden blevet almindeligt med konstant tilbagevendende snotnæser og hostanfald, og de fleste børn er syge mange gange om året med forskellige betændelsestilstande, men det er ikke normalt.

En betændelsestilstand skyldes bakterier, og hvorvidt tilstanden udvikler sig, afhænger af immunforsvarets evne til at bekæmpe de sygdomsfremkaldende bakterier.

Familier der går over til en ren økologisk livsstil, og hvor børnenes sukkerindtag begrænses, oplever med det samme en markant forbedring af børnenes, og deres egnen, helbredsmæssige tilstand. Og det er klart.

Det fysiske - motion og bevægelse

Vigtigheden af motion og bevægelse er efterhånden så kendt, at jeg kun kort vil komme nærmere ind på det her.

Under dyrkning af motion producere kroppen nogle forskellige gavnlige kemiske stoffer, der ikke bliver produceret under andre forhold. Og generelt kan man sige, at det der bruges holdes rimelig sundt, mens det der ikke bruges, vil nedbrydes, blive slapt, sygt og dø, sådan er naturen, og det gælder for muskler, sener, led, knogler, ryg, hjerte, mave og tarmsystem, samt hjernen med dens sanser.

Carsten Vagn Hansen skriver: "En ryg, der bliver brugt meget og rigtigt, vil så godt som altid blive stærkere og bedre fungerende. Rygsmerter plager mange danskere, men de fleste smerter sidder i musklerne og skyldes, at ryggen bliver brugt forkert og for lidt. Skiverne mellem ryghvirvlerne, diskurserne, bliver dårligt ernæret og stive, hvis ryggen ikke bliver brugt meget og rigtigt, og så øges risikoen for diskusprolaps. Hjertet skal op i omdrejninger ved at belastes regelmæssigt ved anstrengelse eller motion, mange gange om ugen. Det gør hjertet stærkere og medfører, at det kan klare sig med mindre ilt, da musklerne bedre optager ilt, når du er i god form."

Carsten Vagn Hansen skriver videre: "Hjernen skal også motioneres for ikke at svækkes. Mange mennesker i 50-60 års alderen er bange for, at de er ved at blive "forkalkede", demente. Det har sjældent noget med forkalkning at gøre. Årsager til falsk demens er væskemangel, sove- og nervemedicin, alkohol, ensomhed, mangel på spænding og variation i livet, depression og angst, længere sygehusophold, og ikke mindst mangelende brug af hukommelsen."

De gavnlige virkninger fra regelmæssig motion er mange, heriblandt følgende: Sundere appetit, bedre lungefunktion, sundere kolesterol, stærkere hjerte, lavere blodtryk, bedre muskelfunktion, bedre led og sener, stærkere ryg, stærkere knogler, bedre indlæring, bedre psykisk bærekraft, bedre søvn, bedre immunforsvar, mindre risiko for aldersbetingede sygdomme, bedre seksualitet o.m.a.

Muslimens pligt

Som muslim bliver jeg nød til, at komme ind på muslimernes rolle i sagen om sygdom og sundhed.

Som muslimer pålægges vi et stort ansvar af Gud, hvad angår både vores eget samt andre menneskers ve og vel. Vi skal sikre, at vi studerer, undersøger og dygtiggør os indenfor alt det der gavner menneskeheden, og vi skal sikre, at vi giver vores familier og vores medmennesker de bedste levevilkår.

Vi har et ansvar i udbredning af relevant viden, og vi har et direkte ansvar i forbindelse med den daglige brødfødning af vores børn. Hvis du ikke direkte kan acceptere, at dine børn indtager gift, så kan du heller ikke indirekte acceptere det, og det er ligegyldigt, om du kan se giften med dine øjne.

Der er nogle mennesker, der kan leve et helt liv på en elendig måde, og aldrig blive syge, men det afhænger i højt grad af, hvilke gener de er blevet udstyret med, og det at nogle enkelte individer kan slippe afsted med årelang mishandling af deres krop, skal ikke ligge som undskyldning for, at man siger, at det er ikke alle, der bliver syge - dyrenes helbred er også vores ansvar! Og jordens forurening er vores ansvar!

Hvad kan du gøre

Sidst i denne artikel finder du en lille henvisning til et udpluk af referencer - nogle bedre end andre. Men fælles for dem alle er, at de har relevant information.

Rent praktisk kan du udprinte information omkring økologi og give det til din slagter. Stil krav til fødevarerne i butikkerne, og køb dine dagligvarer i økologiske butikker.

Lad være med at købe dine varer i de sædvanlige udenlandske butikker, hvor økologi er et ord, som man aldrig har hørt. Stil krav og fortæl, at hvis der ikke er økologiske produkter, så køber du dine varer andre steder, og gør det så efterfølgende. Der findes efterhånden et hav af økologiske butikker, og butikker der har blandede varer, hvor kvaliteten er i top. Bed din grønthandler om, at som et minimum, at have begge varetyper, og de økologiske varer skal være mærkede.

Jeg har indtil dags dato ikke kunne opstøve en eneste halal-slagter, der havde økologisk kød, for ikke at tale om alle de slagtere, der reelt ikke vidste, hvad økologi var for noget.

Gode råd

- Spis udelukkende økologisk og bio-dyrkede varer, og spis varieret.

- Spis mange grøntsager, og damp grøntsagerne fremfor at koge dem. Når du damper dem, holder de på deres nærring bedre.

- Spis mange forskellige krydderier. Krydderier er sunde og indeholder antioxidanter.

- Spis de grove korntyper som f.eks. spelt, byg, havre og rug. Og hvis du bruger hvedemel så bland det altid med grovere meltyper. Danmark havde engang mange korntyper, men da kapitalismen slog rodfæste besluttede man sig for udelukkende at så hvede, da det er billigst og giver flest korn. Hvedemel er den melsort, der er fattigst på nærring, og rent hvidt brød bliver bare smidt ud af kroppen igen.

- Spis fuldkornspasta og brune ris. Nærringen ligger i risenes skal, på de hvide ris har man slebet skallen væk, også de økologiske hvide ris.

- Indtag to spiseskefulde økologisk (koldpresset) olivenolie hver dag. Og indtag en spiseske knust hørfrø oprørt i et lille glas vand dagligt. Olivenolien vil dække dine essentielle behov for omega-6 fedtsyre, mens hørfrø vil dække dine omega-3 fedtsyre behov. Omega 3 og 6 er nødvendige for kroppen, og kroppen kan ikke selv producere dem.

Omega 3 findes bl.a. meget i fed fisk, men desværre har man formået at forurene verdenshavene så voldsomt, at man ikke kan undgå at få kviksølv med i fisken, så det er uopfordret at spise meget fisk. Specielt er det farligt for børn.

- Indtag en teske knuste bukkehornsfrø dagligt, du kan lægge dem på tungen og skylle dem ned med vand. Bukkehornsfrø indeholder en række naturlige stoffer i form af alkaloider, proteiner, aminosyrer, flavonoider, saponine cumarin, fedtstoffer, fibre og vitaminer samt mineraler. Bukkehornsfrø er en fast bestanddel af karry, der findes i mange forskellige afskygninger, især i Indien. Bukkehornsfrø er meget gavnligt for fordøjelsen, og de holder tarmen i gang.

Bukkehornsfrø virker let nedsættende på kolesterol, og virker stabiliserende på blodsukkeret på grund af forbedring af insulinens virkning hos type 2 diabetikere. Bukkehornsfrø virker også slimløsnende, modvirker forstoppelse og bedrer appetitten. Bukkehornsfrø hæmmer virus, styrker hjertet, virker vanddrivende, betændelseshæmmende, blodsukkernedsættende og sænker blodtrykket. Bodybuildere har brugt bukkehornsfrø til at fremme muskeludviklingen med. Det skal også kunne hjælpe på uren hud og betændte sår, både ind- og udvortes. Som afkog skal det være godt mod tandkødsbetændelse.

- Hvis du ikke spiser rent økologisk og varieret, og selv hvis du spiser rent økologisk, men meget lidt varieret, kan det anbefales at tage kosttilskud, hvor jeg personligt anbefaler en multivitamin og mineral pille af mærket Omnimin. Og til børn Omnimini. Begge produkter er baseret på ODT og ikke på den alt for lave ADT, der ellers bruges i de fleste andre produkter.

- Drik ca. 2 liter vand om dagen.

- Hvis du har almindelige maveproblemer, eller har fået en pencillinkur, så sørg for at tage mælkesyre bakterier. Spørg efter dem med flest bakterier i Matas.

- Hvis du skal have lavet huller i tænderne så undgå amalgam, brug i stedet plast. amalgam indeholder kviksølv. Har du allerede meget amalgam i tænderne, bør du overveje at få det taget ud og erstattet med plast, men det er en farlig proces så undersøg emnet først.

- Brug tandtråd dagligt, mindst en gang hver aften inden du lægger dig til at sove. Madrester i tænderne sidder og rådner, når det ikke kommer ud, og hvis dine tænder sidder tæt, kan tandbørsten ikke nå det.

- Spis langsomt. Hvis du spiser hurtigt, overhaler du mæthedsfølelsen, og det resulterer altid i, at du har lyst til at spise mere, end du reelt har behov for. Tyg maden langsomt, og tyg den helt færdig inden du synker den, også selvom du har lyst til at synke den, før den er tygget færdigt. Læg kniv og gaffel ned imellem bidderne, og forsøg at gøre måltidet til en hyggestund for familien, hvor der bliver sludret imellem bidderne.

Mæthedsfølelsen kan ikke følge med, når man spiser hurtigt, og resultatet er overspisning. Overspisning er en af de hyppigste årsager til sygdom, og et dårligt tegn er en oppustet og luftfyldt mave efter spisning.

- Rejs dig op og gå rundt når du er færdig med at spise. Du kan eventuelt bære ud. Det modvirker, at maden bevæger sig op igen, og tager mavesyre med op i spiserøret, hvilket kan udvikle sig til spiserørskatar. Det hjælper også på fordøjelsen.

- Lad være med at drikke til maden, og vent med at drikke indtil efter 20-30 minutter efter måltidet. Drikke til og efter maden ødelægger fordøjelsen. Hvis du er tørstig, så drik før du spiser, det hjælper til at du spiser mindre, og ødelægger ikke fordøjelsen.

- Undgå koffeinholdige produkter. Koffein har primært en dårlig effekt på kroppen herunder insulin produktionen. Fremfor at drikke kaffe eller almindeligt te så drik hellere urtebaseret te.

A. Litteraturliste og henvisninger

Maven - din bedste ven

Forfatter: Carsten Vagn Hansen

ISBN 87-12-04183-1

Klar besked om vitaminer og mineraler

Forfatter: Henrik Dilling

ISBN 87-11-12121-1

Det gode liv

Forfatter: Carsten Vagn Hansen

ISBN 87-89725-46-8

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men findes på biblioteket.

Kost, adfærd og indlæringsevne

Forfatter: Frede Bräuner

ISBN 87-7955-117-3

Meget relevant for forældre.

Det Selvhelbredende Menneske

Forfatter: Susanna Ehdin

ISBN 87-11-16463-8

Bogen indeholder en smule konjektur og filosofi, hvilket efter min mening nedsætter dens kvalitet en lille smule, men den har også meget brugbare informationer om kroppens evne til at selvhelbrede og om sundhed.

The power of full engagement

Forfattere: Jim Loehr og Tony Schwartz

ISBN 0-7432-2674-7

Lægen Carsten Vagn Hansens artikel indeks

http://www.dsgnet.dk/

Alle Carsten Vagn Hansens mange internet artikler.