Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Store amerikanske medier skjuler massakren på civile

Source:www.arbejderen.dk
Date:03/12-2004

Røde Kors frygter mere end 6000 dræbte i Falluja. Store amerikanske medier skjuler massakren på civile. 15 partier vil have valget udsat.

Der er ingen tvivl om, at mange civile blev dræbt under forårets første amerikanske angreb på den oprørske by Falluja.

Det amerikansk kontrollerede sundhedsministerium angav tallet til 271, hvoraf 52 var kvinder og børn.

Lederen af Fallujas hospital, Dr. Rafie al-Issawi, har gentagne gange sagt, at mere end 600 blev dræbt under den amerikanske belejring i april, hvoraf mere end 300 var kvinder og børn.

Den uafhængige britiske organisation, Iraq Body Count, sætter også tallet til omkring 600.

Alligevel hævder den største amerikanske avis, The New York Times, gentagne gange i disse dage, at det var ubekræftede rapporter om store civile tab, der fik USA til at trække sig tilbage fra Falluja i foråret, rapporterer medie-organisationen FAIR.

Organisationen angriber også tv-stationen CNN for dens rolle i kampen om at fortælle historien om krigen.

En militær talsmand, Mark Kimmitt, sagde uimodsagt i foråret på CNN, at folk, der så tv-kanalen Al-Jazeera, skulle skifte til en legitim, ærlig og autoriseret nyhedskanal. Tv-stationer, der viser amerikanere, som med vilje dræber kvinder og børn, er ikke legitime nyhedskilder. Det er propaganda, og det er løgn.

The New York Times er et af de mest ansete og citerede medier i danske medier.

Efter nødhjælpsorganisationerne i slutningen af sidste uge igen fik adgang til Falluja begynder der nu at komme rapporter om de omfattende drab og ødelæggelser, USA's tropper har udsat byen for.

En talsmand for Røde Kors udtaler til BBC, at mere end 6000 kan være blevet dræbt, og for tusindvis af familier er situationen kritisk:

- Der er lig alle vegne. Folk græder, når de modtager fødevarepakker. Det er meget sørgeligt. Det er en menneskelig katastrofe, sagde Muhammad al-Nuri fra Iraks Røde Kors.

Præsidenten for Iraks Røde Kors, Dr. Said Haqi, siger, at det vil tage op til to måneder før den kvarte million mennesker, der er flygtet fra byen, vil være i stand til at vende tilbage.

Ifølge rapporter skal en tredjedel af alle huse genopbygges, og el- og vandforsyningen er ødelagt.

Mindst 15 hovedsageligt shia-muslimske partier vil have udsat valget den 30. januar i seks måneder. Årsagen er den udbredte vold i Irak og administrative problemer. De mener ikke valget vil få politisk legitimitet.

USA og den USA-indsatte regering fastholder, at valget skal afholdes som planlagt.

Der hersker usikkerhed om, om det er den midlertidige regering eller FN, der har autoritet til at udsætte valget.