Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Sult, tørst og kulde i Falluja

Source:www.arbejderen.dk
Date:27/12-2004

Røde Kors har ikke noget samlet billede af den humanitære situation i Falluja og blandt de cirka 200.000 flygtninge, som forlod byen i dagene op til USA angreb.

- Der er områder i byen, hvor der ikke er uddelt fødevarer i næsten tre måneder. I dag er der ingen el, ingen vand og der er meget koldt, forklarer Rana Sidani fra Internationalt Røde Kors i Geneve.

Sidani fortæller, at et Røde Kors-hold har besøgt byen for tre dage siden. Holdet kunne bevæge sig omkring i hele byen, og konstaterede at alle døde er blevet begravet. De så imidlertid hverken levende eller døde. De mennesker, som lever i Falluja vover sig ikke ud. Der er stadig hårde kampe mellem besættelsesstyrkerne og irakiske modstandsfolk.

- Der er ikke kommet flygtninge tilbage til Falluja, siger Rana Sidani til Arbejderen. Hun forklarer, at den første opgave er at sike mad, vand og brændsel til de mennesker, som blev i byen.

Røde Kors' hovedopgave er at levere humanitær hjælp som mad, vand og tæpper til de 200.000, der lever som flygtninge omkring byen.

USA angreb Falluja for at knække byens hårde modstand mod besættelsen og dermed bane vejen for valget den 30. januar. USA håbede, at modstandsbevægelsens nederlag i Falluja, ville tage modet fra modstanden i hele Irak.

Den amerikanske plan er slået fejl. Modstandskampen er snarere blusset op valg bliver der ikke noget af i Falluja.

Kilder i det britiske udenrigsministerium siger til Information, at det er usandsynligt, at Fallujas 300.000 borgere kan være vendt hjem og byen så tilpas normaliseret, at valghandlingen kan gennemføres.