Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

SKAT's gamle giftige computere flyder i Ghana

Source:Information
Author:Kåre Pedersen
Date:17/07-2009

Børn i alle aldre står i livsfarlige dampe og brænder kobber ud af elektronisk skrot fra Danmark, der hober sig op i en ghanesisk slumby. Ghanas miljøministerium opfordrer Danmark til at tage kontrol med e-skrot mere alvorligt.

GHANA, ACCRA - Medvirker det danske skattevæsen til at udsætte fattige afrikanske børn for livsfare? Ja, det gør SKAT og for den sags skyld også mange andre danske institutioner og virksomheder, hvis man spørger miljøfolk i Ghana.

Information er taget med miljøforkæmper Mike Anane til udkanten af Ghanas hovedstad Accra til slumområdet Agbogbloshie, der også fungerer som en gigantisk levende losseplads for elektronisk skrot.

Efter kun fem minutter på stedet dumper det første stykke danske skrot ned foran Mike Ananes fødder, mens han pirker lidt i en bunke brugte pc'er. 'Tyverisikret', står der på den slidte processor. Ved siden af ligger et nedslidt kabinet til en computerskærm med mærkatet www.tastselv.toldskat.dk.

»Jeg kommer her flere gange om ugen og finder tit elektronisk skrot fra Danmark, der er blevet dumpet herude,« siger Mike Anane.

Det er noget Greenpeace også tidligere har dokumenteret i forbindelse med, at de fandt ubrugelige pc'er fra det danske forsvar, gymnasier og Danske Bank ligge og flyde på lossepladsen.

»Det er beskæmmende for Danmark, for elektronisk skrot er med til at opretholde en giftig forretning, som børnene på lossepladsen dør af,« tilføjer Mike Anane.

Ætser dem op

Den farlige forretning, han henviser til, er let at få øje på og umulig ikke at indånde på Agbogbloshie.

Bag ved bunkerne af skrot ligger et område, der vel svarer til 30 fodboldbaner. Overalt står drenge omkring osende bål og brænder kabler af fra harddiske, skærme, tastaturer og andet elektronik for at få kobberet ud af ledningerne.

»Det her er helvede på jord,« siger filminstruktør Kewesi Owusu, der er ved at optage en dokumentarfilm om dumping af elektronisk skrot i Ghana.

Arbejdet ved bålene æder i bogstaveligste forstand drengene op indefra, og dødeligheden er skyhøj. For når ledningernes PVC-plastik, som indeholder klor, smelter, dannes der dioxiner. Et stof der har to særlige karakteristika: Det fremkalder en række af de farligste kræfttyper, og det ophobes i menneskers fedtvæv, hvor det er med til at forstærke effekten af kræft i udbrud. Dioxiner står derfor også i Stockholmkonventionen som et af 12 stoffer, som de underskrivende lande skal arbejde for helt at fjerne fra jordens overflade.

Ekstremt udsatte

Mens de mindste drenge brænder ledninger, brænder de ældre kabler af fra biler for at smelte bly fri, og en ætsende blågrå røg hænger over hele Agbogbloshie, hvor omkring 30.000 af Vestafrikas fattigste mennesker bor. Især folk fra det nordlige Ghana, Liberia og Nigeria kommer til Agbogbloshie, som man med Kewesi Owusus ord dårligt kan kalde for en slumby.

»Det er nærmere en form for påhæng til lossepladsen. Der er blikskure i udkanten af pladsen, men mange kryber bare sammen på jorden om natten, når de skal sove,« siger han.

Beboerne er ekstremt udsatte og dør ikke kun af de giftige dampe.

Natten før Information besøger området, er syv mennesker døde på grund af et voldsom regnskyl.

»Agbogbloshie er sidste udvej og stedet for folk, der ingen andre muligheder har overhovedet. Det kan være tidligere forældreløse børnesoldater fra Liberia eller familier fra det nordlige Ghana, der sulter. Til at starte med må mange af dem ligge og pille bitte små kobberstykker op af jorden, indtil de kan få fingrene i noget skrot med lidt mere kobber i,« lyder det fra Kewesi Owusu.

Uendeligt kredsløb

På den måde er folk fra Agbogbloshie den nederste del af et omfattende internationalt netværk, siger filminstruktøren. Gammelt e-skrot bliver sendt af sted fra USA og Europa til Ghana.

Noget virker, men 80 procent virker - ifølge Mike Anane - ikke. Den ubrugelige elektronik bliver sendt af sted alene med den hensigt at dumpe det i Accra eller på en af de andre lossepladser, der findes uden for stort set alle byer i Ghana.

Fordi dumping af elektronik er langt billigere end at skulle demontere det i for eksempel Danmark.

»For de mennesker, der lever på lossepladsen, er dumping på en bizar måde perfekt. De har ingen penge, og dette er det eneste sted, hvor de kan få noget gratis, som de kan få bare lidt værdi ud af,« siger Mike Anane. Det kobber, de udvinder, sælger de til mellemhandlere fra især Nigeria, der sælger det videre til virksomheder fra Mellemøsten og Kina. På den måde er kredsløbet uendeligt, pointerer Kewesi Owusu. 'Made in China'-computere kommer til Danmark, går i stykker og bliver sendt til Ghana, hvor kobber bliver brændt ud af drengene fra Agbogbloshie og sendt tilbage til Kina til en ny tur i kredsløbet.

Det er hårdt arbejde. Drengene får en ghanesisk cedi (lidt mindre end tre danske kroner, red. ) for et pund kobber.

Under Informations besøg brænder en gruppe drenge en bunke elektronisk skrot, den med SKAT's computerskærm. Ashlam på 14 fortæller, at de har været oppe siden klokken fire for at samle skrot op i vejkanten og foran byens mange elektronikbutikker. Da der kun er forbrændte ledninger tilbage, vejer drengene deres kobber på en af de vægte, der står flere steder til fri afbenyttelse. Stregen slår ud lige under 2,5 pund.

For de forretningsfolk, der køber kobberet af drengene, er det til gengæld en fremragende forretning. De køber nemlig kobberet til en pris, som er 60 procent under den almindelige pris på verdensmarkedet. Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor meget e-skrot, der hvert år bliver dumpet i Ghana.

»Det drejer sig nok om ca. 500 containere om måneden, men tallet stiger hele tiden, i takt med at Vestens forbrug af elektronik stiger,« vurderer Mike Anane.

Umuligt for Ghana

I Ghanas miljøministerium vil kontorchef, John Pwamane, ikke bekræfte Ananes tal, men han mener, at niveauet nok afspejler virkeligheden meget godt. Pwamane vil til gengæld gerne understrege, at eksport af ubrugeligt elektronisk skrot er ulovligt ifølge Basel-konventionen, som både Danmark og Ghana har ratificeret.

»Problemet er naturligvis at identificere det skrot, der er brugbart og ikke brugbart. Det er en næsten umulig opgave, når containere med tusindvis af pc'er kommer ind i vores havn. Derfor vil jeg også kraftigt henstille til at lande som Danmark tager screeningen af deres brugte elektronik mere alvorligt, inden det kommer ned til os. Vi vil gerne have os frabedt skrottet,« siger John Pwamane.

Et andet problem er den gråzone, der består af brugt elektronik, som stadig virker, men dog kun i ganske kort tid efter, at det kommer ind i Ghana. Mike Ananes mener, at stort set al den elektronik, der kommer lovligt ind i Ghana, har en levetid på mindre end et år.

»Mange lande og virksomheder bilder sig selv ind, at de gør Afrika en tjeneste, når de sender deres brugte elektronik herned, fordi vi får adgang til billige pc'er. Men det siger de kun, fordi det er til fordel for dem selv at komme af med pc'erne billigt. For hernede ender elektronikken altid - enten med det samme eller efter kort tid - på steder som Agbogbloshie, hvor det dræber tusindvis af børn,« siger Mike Anane.

SKAT har først oplyst til Information, at de har en aftale med virksomheden ATEA om at håndtere brugte pc'er. Aftalen skulle lyde, at al ubrugelig elektronik bliver videresendt til virksomheden Stena Technoworld. Efterfølgende har Stena Technoworld dog fortalt Information, at de ingen aftale med ATEA har om at modtage brugt elektronik - herunder pc'er fra SKAT. SKAT har efterfølgende rettet oplysningerne og fortæller nu, at ATEA selv står for at behandle SKAT's brugte elektronik.