Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Vi er jo nogle ludere

Source:Information
Author:Anders Jørgensen
Date:17/05-2005

’Vi har solgt fuldstændig ud,’ siger dramatikeren Line Knutzon om sine egen generations kvinder

»Jeg er træt af ordet kvinde-frigørelse, for jeg kan overhovedet ikke få øje på det. Jeg synes, vi kvinder opfører os som nogle ludere. Vi har solgt fuldstændig ud.«

For dramatikeren Line Knutzon er ’68 synonymt med kvindefrigørelse. En kvindefrigørelse, der i hendes øjne har spillet »kæmpe-fallit«.

»Der er ingen forskel på i dag og på 1950’erne eller 1890’erne. For vi hylder de værdier, som vi hadede, da vi gik indespærret og rasede ved kødgryderne. Vi er bare gået i knæ og opfører os på samme måde som mændene. Jeg kan ikke få øje på noget, der er blevet bedre, end da vi gik derhjemme. Det er bare en anden undertrykkelse.«

»Der slet ikke tale om en kvindefrigørelse. Det fede-ste, man kan være i dag, er kvindelig leder. Nu kan kvinder arbejde 70 timer om ugen, og de kan tjene kassen, og de skal bare finde deres power-sider frem, og de skal bare køre med klatten. Det er det, der er kommet ud af kvindefrigørelsen, og det synes jeg simpelthen er så latterligt. Kvindefrigørelsen har bare handlet om, at hvis man kunne blive lige som mændene, så ville det være tip-top-dynamolygte. Og det er vi jo blevet nu.«

Line Knutzon er ikke bange for at give en bredside til de ’forkælede, danske kvinder’. Hun er selv en af dem, siger hun.

»Jeg er selv en af de kvinder, der er blevet til en mand. Til sidste 8. marts (kvindernes internationale kampdag, red.) foreslog jeg, at vi stillede os op nede på Vesterbro Torv og råbte luder mod os selv. For det fine-ste, vi kan finde at smykke os med, er at blive som mænd. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det er kommet dertil. Der er ligesom ikke nogen værdig måde at være kvinde på.«

Line Knutzons vrede er ikke blot rettet mod kvinderne selv. Hele opfattelsen af, at kvindefrigørelsen har været en succes, og at kvinderne er på den lige og rette vej mod ligestilling på alle områder, opponerer hun kraftigt imod.

»Jeg kan blive vred over, når folk siger, at der er sket utrolig meget for kvinder. At de har fået stemmeret, at de kan arbejde 60 timer i døgnet, og at de kan rejse jorden, rundt. Man kan lige så godt sige, at de kan dø af stress og blodpropper og nedkørthed og livmoderhalskræft. For det er jo ikke en frigørelse at arbejde 80 timer om ugen og være fuldstændig grå i hovedet af ansvar over for familie og børn. Det er da ikke en frigørende ting.«

Line Knutzon klandrer ikke 68-generationens kvinder, at kvindefrigørelsen har slået fejl. Det er tværtimod hendes egen generation af kvinder, døtrene af kvindeoprørerne, som ikke har forvaltet arven fra ’68 ordentligt. De er løbet den gale vej, efter mændene. Så det er stadig de mandlige værdier i samfundet, der er altafgørende.

»Jeg så, at der er blevet udgivet en bog for kvinder om ’kampteknink på chefgangen’. Skulle det være noget? At kunne slås med direktøren for Shell? Kan man ikke være ligeglad? Det er uinteressant.«

’68 – dengang og nu’. Frigørelse. Oprør. Kulturkamp. Begrebet ’68 har opnået nærmest mytisk status, og giver 35 år efter stadig anledning til heftig debat. Men hvilken betydning har ’68 egentlig i dag? Information taler i de kommende dage med en række personer om, hvordan de i dag opfatter ’begrebet ’68’.