Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Regeringen er passiv overfor menneskehandel i Danmark

Source:www.enhedslisten.dk
Date:18/05-2005

- Det er beskæmmende, at regeringen netop har afvist et forslag fra Enhedslisten, når det nu igen kommer frem, at menneskehandel er et stigende problem i Danmark, siger Line Barfod, Enhedslistens socialpolitiske ordfører.

Enhedslisten fremlagde i torsdags et forslag, der vil pålægge regeringen at gennemføre en række tiltag for at hjælpe mennesker, som har været udsat for grove forbrydelser, der kan relateres til menneskehandel. Forslaget indebærer, at der oprettes et Center, som akut kan modtage og hjælpe disse mennesker og opsamle viden samt formidle viden blandt andet i form af efteruddannelse for relevante faggrupper.

- Regeringen svarede, at der allerede gøres så meget, at det ikke er nødvendigt at støtte vores forslag. Men det eneste, regeringen og Dansk Folkeparti rigtig kan finde på, er at sende ofrene hjem inden 14 dage. I FN, Europarådet og EU er der taget forskellige initiativer mod menneskehandel, men i Danmark halter vi bagefter. Det kan vi ikke være bekendt, og derfor skal der gøres noget nu, siger Line Barfod.