Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Løgn om valgdetagelsen i Irak

Source:www.arbejderen.dk
Date:10/02-2005

Først havde 72 procent af vælgerne stemt. Så blev stemmeprocenten ved valget i Irak den 31. januar nedjusteret til 65 procent. Senere meddelte Iraks valgkommission, at tallet blot var et usikkert skøn.

Nu mener kommissionen, at en deltagelse på under en tredjedel kan betragtes som en succes.

- Hvis det viser sig at være 40, 30, 50 eller 55 procent, vil det have været et meget fint fremmøde, siger valgkommissionens talsmand, Adel al-Lami, således til den amerikansk støttede Radio Free Iraq, ifølge Jyllands-Posten.

Flere irakiske medier anklager valgkommissionen for med vilje at have udsendt en al for høj stemmeprocent for at påvirke holdningen til valget internationalt. De første udmeldinger har nemlig stor betydning i offentligheden.

Der er tale om en selvforstærkende effekt, mener Nete Nørgaard Kristensen, adjunkt på Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet til Arbejderen:

- Hvis de første oplysninger viser, at der er opbakning til valget, er det med til at bekræfte billedet af, at det var en rigtig beslutning at gå i krig. Et af de vigtige argumenter for krigen var jo, at den også havde et humanitært perspektiv. Derfor vil det bestemt være et problem, hvis det viser sig, at de første oplysninger ikke er korrekte, siger Nete Nørgaard Kristensen, der var med til at skrive en rapport om mediernes dækning af krigen i Irak i efteråret 2004.

Flere danske medier var da også hurtige til at bruge den høje valgdeltagelse som argument for at skose krigsmodstanderne.

"Sandelig, valget i Irak, dets bevægende udfald og den store opbakning, som mange irakere viste det spæde demokrati, er en smældende øretæve til både venstrefløjens USA-hetz og DR's ensidige Irak-dækning," skrev Jyllands-Posten i en leder lige efter valget.

Mediernes rolle har været genstand for kritik, både under Golf-krigen i 1990, krigen i Afghanistan og den seneste krig i Irak, men det har tilsyneladende ikke ændret ved indholdet i dækningen:

- Medierne har generelt haft stor fokus på propaganda-spørgsmålet. De ved godt, at de er på en svær opgave i Irak, hvor informationerne ofte er styret af de tidligere krigsførende parter. Men spørgsmålet er, om de i praksis har taget de forbehold, der er nødvendige som medier i et land, der er part i konflikten, mener Nete Nørgaard Kristensen.

Før valget i Irak gik antallet af stemmeberettigede den samme vej som stemmeprocenten gør i disse dage. En uge før valgt anslog USA's udenrigsministerium, at der var 18 millioner stemmeberettigede irakere. Lige op til valget var det faldet til 14,3 millioner, og på valgdagen var det 13,8 millioner. Det lavere antal stemmeberettigede er med til at hæve stemmeprocenten.