Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Danmark skal påtale CIA fanger for FN

Source:www.dr.dk
Date:20/05-2005

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre opfordrer regeringen til at tage sagen med CIA's hemmelige terrorfanger op i FN.

- Det ville leve op til Danmarks tradition for at være forgangsland i kampen mod tortur, siger Tue Magnussen, RCT.

Forleden kom det frem, at CIA i mindst 12 tilfælde har benyttet dansk luftrum til at flyve fanger til lande, der accepterer tortur.

- Når nu vi ved, at overflyvningerne har fundet sted, så burde regeringen få gjort noget ved overførslerne, siger han.

Enhedslistens forsvarspolitiske ordfører, Frank Aaen, har nu bedt Flemming Hansen, justitsminister Lene Espersen (K) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) om en forklaring på oplysningerne om overflyvningerne - og hvor meget regeringen har kendt til dem.

Per Stig Møller oplyste i marts måned, at han ikke havde "kendskab til det pågældende selskab eller dets aktiviteter ud over det, der er fremkommet i medierne".

- I den her sag har vi mødt en systematisk stribe undvigelser og utilstrækkelige svar, siger Frank Aaen.