Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Tryksværte ender i Corn Flakes

Source:fpn.dk
Author:Dorte Heide Pedersen
Date:15/03-2011

Mademballage af genbrugspapir kan udgøre en sundhedsfare, mener forskere.

Flere store fødevareproducenter ændrer deres emballage, efter der er fundet giftige stoffer fra f.eks. tryksværte i morgenmadsprodukter, ris og pasta.

Årsagen er den udbredte brug af genbrugspapir fra f.eks. aviser, hvor mineralsk olie fra tryksværten kan trænge ind i fødevarerne og øge risikoen for kræft og kroniske betændelsestilstande i kroppen.

Forskere fra Zürich har undersøgt 119 forskellige slags morgenmadsprodukter, ris og pasta fra tyske supermarkeder, og her fandt de mængder af mineralolier på mellem 10 til 100 over det tilladte niveau. Kun omkring 30 af pakkerne indeholdt ikke mineralsk olie, skriver bbc.

Politisk opmærksomhed

Nu har blandt andre Kellogg's og Weetabix annonceret, at de vil arbejde for at nedsætte mængden af mineralsk olie i deres indpakning. Over halvdelen af alt fødevareemballage i Europa bliver fremstillet af genbrugsmaterialer, og jo længere tid, pakkerne står på hylderne, jo større risiko er der for, at kemikalierne trænger ind i maden.

Forskerne konkluderer, at der er et skræmmende potentiale for, at kemikalier i indpakningen kan forurene maden, men forskerne understreger, at man skal have indtaget de forurenede madvarer over en lang årrække, før der er en sundhedsrisiko. Sundhedsmyndighederne i Schweiz mener dog ikke, at forbrugerne skal bekymre sig, så længe de spiser varieret.

I Tyskland har politikerne bedt fødevareindustrien om straks at tage tiltag til at reducere mineralolierne, og de overvejer at indføre lovkrav til producenterne. De engelske sundhedsmyndigheder har iværksat deres egen undersøgelse af indholdet af mineralsk olie i genbrugsemballage, og viser den det samme som den schweiziske undersøgelse, vil myndighederne gribe ind.