Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Amerikanske soldater frikendt for agent-drab

Source:www.modkraft.dk
Author:Martin Lindblom/Monsun
Date:28/04-2005

En undersøgelse foretaget af det amerikanske militær frikender de soldater, der i starten af marts skød og dræbte en højtstående italiensk agent, og sårede det gidsel, han netop havde fået frigivet. Militæret mener, at militæret fulgte de militære instruktioner.

Undersøgelsesrapporten er endnu ikke frigivet, men konklusionen oplyses at være en klar frikendelse af de soldater, der den 4. marts affyrede flere hundrede kugler mod en bil med den italienske agent Nicola Calipari og den italienske journalist Giuliana Sgrena nær Bagdad Lufthavn.

Giuliana Sgrena, der netop var blevet løsladt efter en måneds kidnapning, blev såret, mens Calipari blev dræbt på stedet, da han forsøgte at beskytte Sgrena mod kugleregnen.

Italien underkender rapporten
De italienske myndigheder er ikke tilfredse med den amerikanske rapport, og erklærer sig lodret uenige i flere konkrete punkter i forbindelse med drabet. Blandt andet er der uenighed om, hvor hurtigt bilen kørte, da den nærmede sig en amerikansk kampvogn, og også om graden af kommunikation mellem italienere og amerikanere inden nedskydningen.

Ifølge flere italienske nyhedsmedier nægter de italienske eksperter - en diplomat og en militær embedsmand - der har fulgt efterforskningen, at underskrive rapporten.

Den italienske politiker, Giuseppe Fioroni, der leder centrum-venstre partiet Margherita, forkaster undersøgelsen: - En ensidig konklusion, der frikender enhver for skyld, og som den italienske side ikke kan acceptere, er en fornærmelse mod sandheden og mindet om Nicola Calipari, og er desuden usædvanligt arrogant overfor Italien, siger oppositionslederen ifølge hjemmesiden earthtimes.org.

Her citeres også en rasende Giuliana Sgrena: - Undersøgelsen har ikke ført til noget. Efter undskyldningen kommer en lussing. Den største skuffelse vil være, hvis vores myndigheder accepterer dette uden at reagere. Alle udtalelserne om Calipari ville blive til hykleri...og Nicola vil have været regeringens helt for bare en enkelt dag.

Sagen har rejst spørgsmål om de instruktioner, amerikanske soldater arbejder efter ved de militære kontrolposter. Instruktionerne beskriver for eksempel, hvor meget magt soldaterne må bruge mod potentielle trusler.