Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Antallet af selvmordsforsøg blandt asylansøgere fordoblet

Source:www.modkraft.dk
Author:Linda Hansen/Monsun
Date:13/08-2005

Antallet af asylansøgere er halveret, antallet af selvmordsforsøg fordoblet. Isolationen, afmagten og frygten for udvisning får asylansøgere til at forsøge at begå selvmord.

I 2000 var der 8.145 asylansøgere i Danmark. Sidste år var der 4.361. I 2000 var der 43 registrerede selvmordsforsøg blandt de mennesker, der venter på udvisning eller endelig afgørelse af deres asylsag. Sidste år var der 72 selvmordsforsøg. Omtrent en fordobling.

Her er tre historier om mennesker i det danske asylsystem. Nogle af tallene i statistikken.

»Jalil er døende«
»Man ikke kan sulte sig til en opholdstilladelse«, sagde daværende integrationsminister Bertel Haarder i 2002. Haarder udtalelse var en reaktion på 26 iranske asylansøgere, der sultestrejkede i Vor Frue Kirke i København. De protesterede mod de meget lange sagsbehandlingstider.

Haarders holdning rammer også en anden iraner, 30-årige Jalil.

Jalil står i slutningen af juni 2002 til udvisning. Men han var meget aktiv i det iranske studenteroprør i 1999 og vil under ingen omstændigheder tilbage til Iran. De fleste af hans venner fra studenteroprøret er flygtet. De, som ikke flygtede er forsvundne eller i fængsel.

Derfor går Jalil i sultestrejke. Han vil have en afgørelse på hans ansøgning om humanitær opholdstilladelse nu. Efter ti dage indlægges Jalil. Han er stærkt afkræftet og deprimeret. Said fra komitéen Flygtninge Under Jorden besøgte Jalil, da han blev indlagt: - Han kunne ikke genkende mig. Hans tilstand er meget dårlig og han hallucinerer meget. Jalils advokat, Hannah krog, beskriver hendes klients tilstand meget kort: »Han er døende«, siger hun til Modkraft.dk

På sygehuset får Jalil tilført væske og udskrives igen. Han sendes til asylcenter Kongelunden. Men efter to dage forsøger Jalil at begå selvmord. Men det svækker Jalils mulighed for at få opholdstilladelse. Said Parvin fra Flygtninge Under Jorden forklarer: - Jalil blev indlagt til undersøgelse for psykiske problemer, men lægerne mener, at han bare er påvirket af sin lange sultestrejke. - Det har tilsyneladende påvirket hans ansøgning om humanitær opholdstilladelse. Fordi han sultestrejker. Fordi sultestrejke er en bevidst handling, mener de ikke, at han er psykisk syg.

Jalil fik efter indsamling af underskrifter, en mindre demonstration ved Integrationsministeriet og omtale af sagen opholdstilladelse.

Ashkan-sagen
»Da politiet kom ind var alt dækket af blod, gulvet og mit tøj. Først var de bange for at komme tæt på mig. Men da de fandt ud af, at jeg ikke havde så mange kræfter tilbage, kom de hen og bandt to stykker stof og mine håndled og holdt dem oppe og ringede efter en ambulance. Så blev jeg bundet til en båre og kørt på hospitalet.« Sådan fortæller Ashkan om udvisningen til DR's Radiodokumentar.

Samme dag bliver den 18-årige Ashkan kørt direkte ud til et fly i Kastrup Lufthavn. Stadig iført blodigt tøj og med danske politibetjente som følge lander han i Teheran, hovedstaden i Iran. Det land, hvor Ashkan frygter forfølgelse fra regimet.

To dage efter er Ashkan væk. Det er den 1. maj 1999. Ingen i Iran eller Danmark kan få kontakt med ham. Hans søster og mor, der lever under jorden i Danmark, går ud fra, at Ashkan er død. Dræbt af myndighederne i Iran.

Men Ashkans historie er en undtagelse. Den 12. oktober 2002 dukker Ashkan op igen. Efter år i et hemmeligt iransk fængsel, hvor han udsættes for ydmygelser og tortur. dukker han op i en flygtningelejr i Grækenland.

Ashkans tilbagekomst vækker opmærksomhed i Danmark. Nogle medier og mange asylaktivister har fulgt hans sag, blandt andet ved at demonstrere i Kastrup Lufthavn, da Ashkan blev udvist. DR besøger Ashkan i flygtningelejren og Danmark hører for første gang om de lidelser, Ashkan har gennemlevet. Siden danske betjente med magt afleverede ham i Teheran.

Ashkan er nu genforenet med familien. Moderen og søsteren fik opholdstilladelse i Danmark efter et år under jorden. Af humanitære grunde. Nu har Ashkans også fået asyl efter en meget lang sagsbehandling, og intensiv behandling på Rehabiliteringscenter for Torturofre.

Mor indlagt, far fængslet, børn tvangsanbragt.
I marts måned i år udspilles endnu et drama i det danske asyl-system. Dagbladet Politiken har kigget nærmere på en sag, der involverer selvmordsforsøg, fængsling, tvangsanbringelse af børn og en indædt indsats fra politiet for at få udvist en familie til Kosova.

Minere Brahaj har fire børn og en mand. Danske læger har givet hende diagnosen Posttraumatisk Stress-syndrom (PTSD). Diagnosen får hun, da hun er indlagt i 14 dage på et psykiatrisk hospital i Danmark. Det er i 2004. Røde Kors advarer helt ekstraordinært mod udvisningen af familien. For der er ingen faciliteter til at tage sig af psykisk syge i Kosova. Men Minere, manden og børnene skal udvises alligevel. Og bliver det.

Men kort før jul 2004 dukker igen familien op i Danmark. De søger atter asyl og får atter afslag. Som helt normal praksis bliver Mineres mand sat i fængsel i Sandholmlejren efter asylafslaget, for at forhindre at familien ikke går under jorden.

Samme dag manden flyttes i fængsel, forsøgte Minere at begå selvmord. I Politiken kan man læse, hvordan fire Røde kors-medarbejdere finder Minere: »Moderen sidder med en telefonledning om halsen. Moderen råber og skriger og slår hoved og krop ind i væggen.« Videre skriver de fire Røde Kors-ansatte: »Kvinden kan på ingen måde tales til ro eller tage vare på hverken sig selv eller sine børn«, skriver Politiken.

Minere bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Hendes børn tvangsanbringes, for faderen er jo stadig fængslet og kan ikke tage sig af dem. Minere bliver udskrevet igen den 2. marts. Hun bliver umiddelbart efter anholdt og sat i fængsel i Sandholmlejren sammen med manden.

Der går fire dage, så forsøger Minere igen at begå selvmord. Denne gang ved at kvæle sig med en slange til bruseren. Minere ryger tilbage til psykiatrihospitalet.

Familien Brahajs sag er endnu ikke afgjort. FN-myndighederne i Kosova vil ikke tage imod psykisk syge, som de ikke har muligheder for at hjælpe. Myndighederne i Danmark vil hellere end gerne af med familien. I en grad, så informationer om Mineres selvmordsforsøg ikke nåede FN i Kosova. De blev tilbageholdt af Rigspolitiet og Integrationsministeriet.