Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hver anden Golf-krigs soldat i USA er syg

Source:www.arbejderen.dk
Author:Bob Nichols
Date:17/05-2005

Skandalen om brug af forarmet uran er begyndt at rulle. 11.000 soldater har mistet livet og én minister har mistet jobbet.

Når man tager i betragtning mængden af forarmet uran, som USA's hær har anvendt i Irak, kan man roligt tale om en atomkrig.

Årsagen til at ministeren for krigsveteraner, Anthony Principi, trådte tilbage tidligere på året, er den hastigt voksende skandale, som anvendelsen af forarmet uran under Irak-krigen, har medført.

'Den egentlige årsag til Mr. Principis tilbagetræden blev aldrig oplyst, men ikke desto mindre antyder en rapport, udgivet af den anerkendte forsker Leuren Moret, at forarmet uran definitivt må anses for at være årsagen til 'Golf-Krigssyndromet' og det har medført en hastigt voksende skandale om den amerikanske hærs fortsatte anvendelse af forarmet uran', skriver Arthur N. Bernklau fra 'Veteraner for Constitutional Law' i et nyhedsbrev.

Bernklau fortsætter: 'Enhver tvivl er nu udelukket: Sygdommen (forårsaget af forarmet uran), som har ført til lidelser og død for tusindvis af vore soldater, er omsider blevet påvist som årsagen. Den rystende sandhed er nu blevet offentliggjort!'

Og han tilføjer: 'Af de 580.400 soldater, der deltog i den første Golf-krig, er de 11.000 nu afgået ved døden. I år 2000 var 325.000 blevet førtidspensionister. Det alarmerende antal 'handicappede krigsveteraner' betyder at man efter ti år kan konstatere at 56 procent af disse soldater, har pådraget sig én eller anden form for kronisk lidelse!'

Andelen af handicappede i krigene i de forrige århundrede var på fem procent - dog cirka ti procent, i Vietnam.

Principi, var allerede i år 2000 blevet opmærksom på dette faktum, skriver Bernklau.'Han og Bush-regeringen har holdt sandheden skjult, men takket være Morets rapport er sagen nu blevet alt for stor.'

Antallet af Golf-veteraner, der har behov for medicinsk behandling er steget til 518.739, oplyser Bernklau, og tilføjer at langtidsskaderne af forarmet uran er en veritabel dødsstraf.

Marion Fulk, der er atomfysiker og kemiker, som nu har forladt 'Lawrence Livermore Nuclear Weapons Lab' og som i sin tid deltog i Manhattan-projektet (produktionen af USA`s første atombombe) mener, at de nye og hastigt spredende sygdomme blandt soldaterne som har deltaget i den seneste krig i Irak som er 'iøjnefaldende .. og en kilde til bekymring'.

Adspurgt om hovedhensigten med at bruge forarmet uran er materiel ødelæggelse eller drab af mennesker var svaret fra Fulk: 'Jeg vil mene, det er et perfekt våben til at dræbe en masse mennesker!'

Bob Nicols har vundet Project Censored-pris for sine afsløringer om konsekvenserne af at anvende forarmet uran.