Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Den store løgn om sukker er endeligt afsløret

Source:business.dk
Author:Malthe Sommerand
Date:11/04-2017

Sukkerindustrustrien betalte tilbage i 60’erne videnskabsmænd for at underspille sukkers forbindelse med hjertekarsygdomme og i stedet skyde skylden på fedt. Det viser historiske dokumenter, der netop er frigivet.

Interne dokumenter fra sukkerindustrien, som en ansat på University of California i San Francisco opdagede, slår tvivl om 50 års research omkring sammenhængen mellem kost og hjertekarsygdomme, og også mange af nutidens kostråd kan i stor udstrækning være formet af sukkerindustrien.

Dokumenterne blev offentliggjort mandag i det medicinske tidsskrift JAMA.

Den organisation, der i dag hedder Sugar Association, betalte tre videnskabsmænd på Harvard, hvad der svarer til 50.000 dollars i dag for at udgive deres fejlagtige research om sukkers helbredspåvirkninger og i stedet sende aben videre til fedt. De tre videnskabsmænds artikel blev offentliggjort i det prestigefyldte New England Journal of Medicine, og i den minimerede de sammenhængen mellem sukker og hjertekarsygdomme og fremstillede mættet fedt som den helt store skurk.

Og det er ikke uvæsentligt, at dokumenterne nu ser dagens lys, fordi debatten om de relative skader af sukker og mættet fedt fortsætter i dag. Det påpeger en amerikansk professor over for The New York Times. I mange årtier er amerikanerne blevet opfordret til at reducere deres fedtindtag, det har ført til, at mange mennesker indtog fødevarer med lavt fedt- og højt sukkerindhold, som nogle eksperter nu beskylder for at være den store synder i fedme-krisen.

Historien gentager sig selv

Selvom afsløringen er omkring 50 år gammel, viser nyere rapporter, at fødevareindustrien har fortsat med at påvirke ernæringsvidenskaben.

Sidste år kunne en artikel i The New York Times afsløre, at også Coca-Cola, som er verdens største producent af sukkerholdige drikkevarer, tidligere har millioner af dollars i støtte til forskere, der søgte at nedtone forbindelsen mellem sukkerholdige drikkevarer og fedme.

Forskerne, der var med til at skrive den betalte, videnskabelige artikel i 60’erne, og de fra sukkerindustrien, der betale for at få den lavet, lever ikke længere. En af forskerne, der blev betalt for at fremstille sukker ekstra positivt, blev sidenhen chef for ernæring ved det amerikanske departement for landbrug. Han hjalp i 1977 med at skrive de føderale ernæringsråd. Det skriver The New York Times.