Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Regering snyder med ulandsbistanden

Source:www.modkraft.dk
Author:Martin Lindblom/Monsun
Date:15/08-2005

VK-regeringen løfter om nødhjælp til bl.a. flodbølge- og sultofre bliver finansieret af ulandsbistand. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviser kritikken.

Billede af sulten barn

Når den danske regering slår om sig med gyldne løfter om nødhjælp til tsunamiofre i Sydøstasien og sultne i Niger, er det verdens fattigste, der betaler regningen, skriver dagbladet Politiken.

Selvom regeringen efter flodbølgekatastrofen i Asien lovede ikke at tage nødhjælpspengene fra Danidas budget, er 200 millioner kroner alligevel blevet scoret fra nødhjælpsorganisationens katastrofebevilling. Det er bl.a. gået ud over ulandet Bolivia.

Anders Ladekarl, international chef i Dansk Røde Kors, konstaterer, at »hunden endnu en gang er blevet fodret med sin egen hale«, og Socialdemokratiets udviklingspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, kalder det »klokkeklart løftebrud«.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kan ikke se problemet.

- Der er tale om ubrugte bevillinger i blandt andet Bolivia, altså penge fra projekter, som ikke er blevet til noget. Derfor kan man heller ikke sige, at det er gået ud over andre fattige, siger hun til Politiken.