Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Mere tortur og flere afsløringer

Source:www.arbejderen.dk
Author:pr
Date:20/05-2005

Menneskeretseksperterne i Human Rights Watch leverer nu nye eksempler på, at USA bevidst bruger religiøs chikane mod muslimske fanger.

Magasinet Newsweek trak forleden i land i sagen om, at amerikanske soldater ydmygede muslimernes hellige bog, Koranen, på USA`s base på Guantanamo.

Men problemet er reelt nok, mener menneskeretsorganisationen Human Rights Watch:

-Overalt i verden, har USA ydmyget muslimske fanger ved at ydmyge deres religion, siger Reed Brody, der er souchef i Human Rights Watch.

Han beretter om flere eksempler på bevidst latterliggørelse af Koranen under amerikanske soldaters afhøringer. Anklagerne kommer fra tidligere Guantanamo-fanger, blandt andre tre briter og en russer, siger Brody på Al Jazeeras hjemmeside.

Den tidligere tolk på Guantanamo, Erik Saar, beretter, at Koranen ofte blev smidt på gulvet.

-Hvis USA ønsker at forbedre et omdømme, der er beskadiget af ydmygelser af fanger, bør landet undersøge dem, der har beordret og udført mishandlingen, i stedet for at angribe dem, der prøver at rapportere om dem, mener Reed Brody.

Newsweeks redaktør, Mark Whitaker, lægger ikke skjul på, at magasinet er blevet presset til at trække historien tilbage.

Han forklarer i en kommentar, at Pentagon kontaktede bladet og bekendtgjorde, at den interne undersøgelse, som Newsweek havde afsløret, ikke skulle afdække latterliggørelse af Koranen.

-Vores oprindelige kilde sagde senere, at han ikke var sikker på, at Koran-hændelserne var nævnt I den Pentagon-rapport, som vi citerede, men at det I stedet kunne have været i andre undersøgelsesdokumenter, skriver Mark Whitaker.

Newsweek vurderer altså ikke, at historien var falsk, men beklager eventuelle faktuelle fejl og udtrykker sin sympati med de amerikanske soldater, der blev fanget i det afghanske oprør.