Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Krav om rigsretssag mod Bush

Source:www.modkraft.dk
Author:Claus Jacobsen/dismedia.dk
Date:22/07-2005

Redaktionen: Mon der er den mindste retfærdighed til i det kapitalistiske system? Mon Bush og Cheney stilles til regnskab for deres beskidte løgne?

Den 24. september forventes titusinder af amerikanere at demonstrere foran Det Hvide Hus i Washington for at kræve en rigsretssag mod den amerikanske præsident, George W. Bush. Omkring en halv million amerikanere har allerede stemt for en retssag på hjemmesiden Vote to Impeach.

Arrangørerne har indhentet tilladelser til demonstrationer på begge sider af Det Hvide Hus for at omringe regeringsbygningen.

Foreningen Impeach Bush kræver, at både præsident George Bush, vicepræsident Dick Cheney og en række andre højtstående regeringsembedsmænd bliver stillet til regnskab for deres Irak-løgne.

Massiv folkelig kampagne
Ifølge meningsmålinger er 43 procent af amerikanerne parat til at støtte en rigsretssag mod Bush. 25 procent betegner sig selv som republikanere.

Nu vil foreningen Impeach Bush, støttet af et andet privat initiativ, Vote to Impeach, lancere en massiv annonce- og PR-kampagne for at gøre opmærksom på demonstrationen den 24. september.

Ved hjælp af avisannoncer, radiospots, pressemeddelelser og løbesedler, plakater og skilte vil de forurettede amerikanske borgere rejse et folkeligt krav om en rigsretssag på baggrund af det såkaldte Downing Street Memo og andre officielle kilder, der viser at Bush-administrationen var involveret i »et mønster af løgn og bedrag for at vildlede Kongressen og folket«.