Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Sagen om danskere i Irak med dansk pas: Løgn!

Source:www.arbejderen.dk
Author:mogo
Date:15/10-2005

Denne historie har i flere dage fyldt de borgerlige medier. Men nu vurderer den danske ambassade i Bagdad, at der formentlig er tale om en misforståelse. Ingen kilder har nemlig kunnet dokumentere, at oprørere i Irak har dansk pas. Påstanden kom i et interview med den irakiske indenrigsminister, Bayan Jabr, i den engelsksprogede avis Asherq Alawsat. Budskabet fandt hurtigt vej til stort set samtlige medier i Danmark. Udenrigsminister, Per Stig Møller, krævede straks sagen undersøgt. Men nu viser det sig, at der sandsynligvis ikke er fugls føde på historien.

Den danske ambassadør i Bagdad oplyser, at hans kilder er 'helt blanke', og er tilbøjelig til at tro, at der er tale om 'en misforståelse'.

- Den er sikker hver gang. Når der sker nogle kritiske begivenheder for tilhængerne af krigen mod Irak, dukker der altid 'en stor sag' op, som skal fjerne danskernes fokus fra det væsentlige. Alle disse regulære løgne- og hetzkampagner er bevidst og systematisk blevet udviklet med det formål at miskreditere og true alle modstandere af krigsforbrydernes ulovlige krig mod Irak til tavshed, siger Carsten Kofoed, talsmand for Komiteen for et Frit Irak.

Mens det kniber med at dokumentere påstanden om danske terrorister, så er det nu dokumenteret, at krigen i Irak ikke er nogen dans på roser:

Siden sommeren 2003 har de danske soldater i Irak dræbt 12 civile irakere, såret 23 og været involveret i 169 skudepisoder, oplyser Hærens Operative Kommando. Desuden er flere soldater blevet irettesat efter at have skudt med skarpt mod civilbefolkningen og skudt varselsskud mod stenkastende drenge.

En 'nyhed' som ikke er ukendt for Arbejderens læsere, der den 31. december sidste år kunne læse i avisen, at danske soldater allerede dengang havde dræbt 11 irakere.