Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Støtten til retsagen imod Anders Fogh er enorm

Source:www.arbejderen.dk
Author:sk
Date:02/11-2005

Det vælter ind med støtte til Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen, konstaterer formand for komitéen, Kai Lemberg, over for Arbejderen.

Onsdag havde han lukket 983 konvolutter op som hver indeholdt mindst 200 kroner. For i nogle breve var der penge fra flere personer, der vil støtte en retssag imod Anders Fogh Rasmussen.

Pengene kommer efter annoncer i flere dagblade.

-Jeg er vældig opmuntret. Vi må nu finde ud af, om vi skal have flere annoncer, eller om det er noget andet der skal til. Måske skal vi lave møder eller aktioner, siger Kai Lemberg til Arbejderen.

Den 11. oktober indleverede en gruppe på 24 danskere en stævning til Østre Landsret rettet imod statsministeren for brud på grundloven ved at deltage i angrebskrig imod Irak. Beslutningen om at gå i krig blev taget den 21. marts 2003 af 61 folketingsmedlemmer imod 50.

Af hensyn til fremtiden er det vigtig at få slået fast, at også folketingsmedlemmerne skal overholde grundloven, mener de 24 danskere samlet i Grundlovskomitéen. Ifølge grundloven skal der være et FN mandat, for at kunne gå i krig, når man ikke selv bliver angrebet.

Men selv om der lige nu vælter ind med penge, tænker Kai Lemberg grundigt over, hvad han bruger pengene til. For hvis komitéen ikke får fri proces, kan det blive en meget dyr sag at føre ved Landsretten.

Man kan støtte retssagen på to måder. Enten som støttesagsøger, hvor den eneste betingelse er at man indbetaler mindst 200 kroner med navns nævnelse. Eller man kan støtte med et pengebeløb der kan indsættes på konto: 0271-10082897 eller sendes til Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen ved Kai Lemberg, Sundvænget 9, 2900 Hellerup.