Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

8000 palæstinensiske fanger i israelske fængsler

Source:www.arbejderen.dk
Author:mogo
Date:27/09-2005

Der findes fortsat cirka 8000 palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Her er cirka 600 fra Gaza, 306 er under 18 år og 32 fanger har siddet fængslet i mere end tyve år.

Israelske menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret, at der anvendes tortur og at mange fanger er traumatiserede efter langvarig fængsling.

Israel afviser at frigive fangerne. Kun enkelte er blevet løsladt, mens andre er blevet omdefineret til at være 'illegale kombattanter' uden rettigheder.

I sidste uge lød startskuddet på palæstinenserne krav om frigivelse af Israels fanger fra det nu rømmede Gaza. Palæstinensere, der er blevet fængslet under befrielseskampen om Gaza skal frigives.

Sådan lyder det internationale krav fra en række menneskerettighedsorganisationer og torturcentre, efter at Israel efter 38 års besættelse har trukket sig ud af Gaza.

-Israel sår tvivl om, hvorvidt besættelsen af Gaza er ophørt. Når Israel fortsat fængsler palæstinensere fra Gaza og samtidig kontrollerer alle grænseovergange, er Israel jo stadig den reelle myndighed i Gaza og dermed ansvarlig for befolkningens ve og vel.

Det fastslår Søs Nissen projektkoordinator i Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre (RCT) overfor Arbejderen.

Nu håber hun på, at et internationalt pres på Israel vil sikre, at palæstinenserne kan vende hjem. Inden længe rejser hun til Gaza. I begyndelsen af oktober vender hun tilbage til Danmark, og så vil RCT samle op og forberede konkrete initiativer.

Ifølge Genévekonventionen skal en besættelsesmagt ved en besættelses afslutning overgive personer, der har været fængslet i de besatte områder. Israel må altså overgive de palæstinensiske fanger til de palæstinensiske myndigheder, fastslår den danske gren af kampagnen,

Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre.

Hvis fangerne overgives til Gaza, vil de kunne modtage behandling fra RCT`s partnerorganisation, Gaza Community Mental Health Programme.

Israel afviser at frigive fangerne. Kun enkelte er blevet løsladt, mens andre er blevet omdefineret til at være 'illegale kombattanter' uden rettigheder.

Den officielle forklaring er, at fangerne udgør en 'sikkerhedsrisiko'. Jeg tror snarere det handler om at skabe frygt, bredt blandt den palæstinensiske befolkning. Hvis Israel virkelig aktivt ville vise, at man arbejder for fred, så ville man frigive de palæstinensiske fanger, siger Tue Magnussen, kommunikationskoordinator hos RCT, til Arbejderen.