Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Ytringshykleriet i Danmark

Source:www.modkraft.dk
Author:Ole Wugge Christiansen/Monsun
Date:02/03-2006

Bendt Bendtsen følger trop med Dansk Folkeparti og kræver undersøgelse og indgreb over for herboende imamer pga. deres rolle i Muhammed-krisen. Til gengæld er Anders Fogh Rasmussen tavs om lukningen af hjemmesider med opfordring om støtte til PFLP og FARC. Jyllands-Posten siger nej til at offentliggøre appellen fra Foreningen Oprør.

- Jeg har det skidt med, at mennesker, som vi har givet opholdstilladelse i vores land, går ud og skader landet på denne måde, siger Bendt Bendtsen (K) til Jyllands-Posten.

- Man har brændt Dannebrog af i ugevis. Man har trampet på det, vi står for. Når bølgerne har lagt sig, vil jeg have set på opholdsgrundlaget for imamer, siger han.

Mens opholdstilladelser i følge vicestatsministeren tilsyneladende bør være afhængig af sindelag, vil statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke udtale sig om politiets lukning af hjemmesider med Foreningen Oprørs appel om moralsk og økonomisk støtte til de to befrielsesbevægelser PFLP og FARC.

Det er lykkedes politiet at få internetudbydere til at lukke bl.a. www.ytringsfrihed.nu, hvor Enhedslisten har lagt opfordringen fra Oprør ud på internettet.

- Jeg har ikke noget kendskab til baggrunden for den pågældende aktion, så den har jeg ikke nogen kommentarer til, siger Anders Fogh Rasmussen ifølge DR Nyhederne.

Statsministeren og skatteminister Kristian Jensen har ellers i de sidste dage forsøgt at føre høj profil på ytringsfrihedens urørlighed. Kristians Jensen har ifølge Berlingske Tidende anklaget bl.a. det danske erhvervsliv for en meget valen opbakning til ytringsfriheden i forbindelse med uroen om Muhammed-karikaturerne.

Det samme principielle forsvar for ytringsfriheden gælder tilsyneladende ikke, når det handler om venstrefløjens eller kontroversielle imamers ret til at ytre sig.

Svaret er nej
Jyllands-Postens principielle forsvar for ytringsfriheden strækker sig heller ikke til offentliggørelsen af Foreningen Oprørs appel om støtte til PFLP og FARC.

- Nej, vi har ikke overvejet om vi vil offentliggøre appellen fra Foreningen Oprør, siger Carsten Juste, chefredaktør for Jyllands-Posten til Modkraft.dk. - Men hvis vi bliver spurgt, er svaret nej

- Så vidt jeg har forstået, er de to organisationer på EU's terrorliste, og så er det forbudt at støtte dem. Vi er en lovlydig avis, siger Carsten Juste.

Lovligheden er vel et domstolsspørgsmål? En EU-liste er vel ikke automatisk juridisk bindende i Danmark?

- Nu har jeg ikke dybtgående kendskab til sagen. Men på det foreliggende grundlag er svaret nej, siger Carsten Juste.