Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Italiensk politi mishandler og urinere på demonstranter

Source:www.arbejderen.dk
Author:Linda Hansen/Monsun
Date:15/10-2005

De næste to dage skal 47 italienske politibetjente- og officerer for retten. De er anklaget for at have deltaget og ledet brutale overfald på aktivister under G8-mødet i Genova i 2001. En ny lov fra premierminister Berlusconi betyder, at det er usandsynligt, at nogle af de anklagede ender med at afsone fængselsstraffe.

»De tæskede løs på de unge mennesker som vilde dyr«, fortæller en politibetjent om kollegaerne. Beretninger fra anholdte aktivister indebærer vold og forskellige former for ydmygelse.

F.eks. blev nogle aktivister truet til at synge fascistiske og antisemitiske sange, politibetjente urinerede i munden på aktivister og andre blev sprøjtet i ansigtet med forskellige former for gas. Under optøjerne i gaderne blev en aktivist dræbt af skud fra politiet.

Politi »plantede« beviser
I sagskomplekset findes også den mest mediedækkede begivenhed fra G8-protesterne i 2001. Det var politiets storm af en skole, hvor aktivister boede under G8-mødet. Billederne af blodtilsølede gulve, soveposer og det smadrede inventar gik verden rundt. Italiensk politi i aktion under optøjerne i forbindelse med G8-mødet i Genova i 2001 I forbindelse med angrebet på skolen er både betjente, overordnede og medicinsk personale under anklage. Sidstnævnte for ikke at rapportere overgreb. De førstnævnte både for voldelige overgreb, samt for at »plante« beviser i form af molotovcocktails.

Sagen om de plantede beviser har allerede været for en italiensk domstol, da dommer Anna Vivaldis i februar 2004 frafaldt tiltale mod 93 aktivister, der blev anholdt under G8-topmødet.

Dommer Anna Vivaldis frikendelse begrundede hun i manglende beviser; i at de anholdtes vidneudsagn har kunnet bekræftes, og at politiets vidneudsagn er værdiløst på grund af de mange åbenlyse løgne.

Dommeren mente, at det var bevist, at de knive, knipler og molotovcocktails, der blev fundet på skolen, var plantet af politiet selv.

Men i det italienske parlament er en omdiskuteret lov nu under vedtagelse, som kan få store konsekvenser for de anklagede. Kritikere af premierminister Silvio Berlusconi mener, at loven er designet til at forhindre, at Berlusconis tidligere advokat ender i fængsel. En sideeffekt af loven kan blive, at betjente, officerer og medicinsk personale kan forblive på fri fod.