Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

48 millioner fattige i USA og tallet stiger stødt

Source:www.arbejderen.dk
Date:15/10-2005

USA`s kongres vil spare 574 millioner dollar på madkuponer til landets allerfattigste samt på støtten til miljøbeskyttelse. Den samlede besparelse på tre milliarder dollars vil på papiret fremstå som en nedsættelse af regeringens landbrugsstøtte.

Hvis det gennemføres vil USA`s forhandler ved WTO-mødet i Hongkong til december kunne fortælle, at USA har sat sin landbrugsstøtte ned fra 20 til 17 milliarder dollars om året.

Ulandene kræver, at USA og EU skærer ned på deres landbrugsstøtte for at de vil sige ja til en ny frihandelsaftale inden for WTO.

Kongressens forslag møder modstand fra talsmænd for USA`s fattige og miljøorganisationer:

- Det her sender det forkerte signal på præcist det forkerte tidspunkt, siger Scott Faber fra miljøgruppen Environmental Defense ifølge AP.

Han kritiserer, at det store industrialiserede landbrug stadig får alle deres penge, og det er hér problemet ligger.

Der skal spares 574 millioner dollars på madkuponer, og det medfører, at 300.000 mennesker bliver smidt ud af hjælpeprogrammet.

Der er lige kommet en ny opgørelse, som viser at 12,7 procent af USA`s befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Antallet er vokset med 1,1 millioner mennesker det seneste år og over fem millioner siden 2000.

Professor David Brady fra Duke University studerer fattigdom. Han mener at opgørelsen sætter tallet for lavt:

- Hvis vi tager alt i betragtning, er den reelle andel på 18 procent eller 48 millioner mennesker. Fattigdom i USA er langt mere udbredt end i noget andet industrialiseret land, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Professoren kritiserer, at en forældet metode ikke taget højde for at boligudgiften i USA er steget voldsomt. Derfor er der mange flere fattige. Selv mennesker der tjener den officielle mindsteløn vil ofte leve et liv under fattigdomsgrænsen.

Mindstelønnen blev den 1. oktober hævet fra 5,50 til 6,35 dollar. Det svarer til 38 kroner i timen.