Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Løgne om valget i Irak

Source:www.arbejderen.dk
Author:m.j.
Date:21/10-2005

-Der foregår et drama i totalt stilhed i Irak, hvor koalisionens besættelsestropper benytter sult og mangel på drikkevand som et våben mod civilbefolkningen.

Det siger den sweiziske sociolog Jean Ziegler, der undersøger krænkelser af menneskerettigheder for FN.

Han siger, at sult som et våben mod civile er i strid med international ret. Ifølge Jean Ziegler afskærer besættelsesmagten vand og fødevarer til civilbefolkningen, før de angr’ber byer, som angiveligt er tilholdssted for modstandsgrupper.

Steve Boylan, oberstløjtnant og talsmand for den amerikanske hær i Irak, afviser anklagerne.

-Alle anklager mod os om, at vi tilbageholder grundlæggende fornødenheder til irakerne, er falske, siger Boylan, der dog indrømmer, at kampe har forsinket forsyninger af mad og drikkevand.

-Det gavner ikke nødhjælpsforsyninger, hvis de ender i krydsild, forklarer Steve Boylan.

Jean Ziegler skal aflægge sin årlige rapport om situationen i Irak for FN`s generalforsamling den 27. oktober. Han vil benytte lejligheden til at opfordre generalforsalingen til at fordømme besættelsesmagtens praksis.

Zieglers alvorlige anklager dukker op samme dag, som 15,5 millioner irakere skal stemme om en ny forfatning.

Allerede dagen efter, i søndags, erklærede den amerikanske Condoleezza Rice, at et flertal af irakerne formentlig har stemt ja, selv om et resultat først forventes klar på torsdag.

Mange vestlige medier hævdede i søndags, at omkring 61 procent af de registrerede vælgere har deltaget i folkeafstemningen. Men Den uafhængige valgkommission afviser overfor den britiske avis Financial Times, at der kan siges noget endeligt om valgdeltagelsen.

Valgkommissionen siger endvidere, at omkring 300 valglokaler ud af landets 6000 ikke var åbne for vælgerne i lørdags, oplyser FN`s nyhedsbureau IRIN.

Ifølge den amerikanske besættelsesmagt blev der gennemført 47 angreb mod valglokaler. Desuden dræbte en vejbombe nær Ramadi fem amerikanske soldater. Søndag hævnede USA drabet med luftbombardementer af to landsbyer ved Ramadi. 70 irakere mistede livet.