Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Otte ud af ti irakere vil have besættelsesmagten ud omgående

Source:www.arbejderen.dk
Author:se
Date:25/10-2005

82 procent af den irakiske befolkning er 'stærkt imod' tilstedeværelsen af koalitionens tropper, fremgår det af en hemmelig rapport, som det britiske militær har fået lavet, og som avisen Sunday Telegraph har set.

Under én procent af irakerne mener, at de fremmede soldater øger deres sikkerhed.

45 procent udtaler, at de synes angreb på de britiske og de amerikanske tropper er retfærdigt. Dette tal er forskelligt, forskellige steder i Irak. I Maysan-provinsen støtter 65 procent væbnede angreb på de udenlandske tropper, mens andelen er 25 procent i Basra.

Meningsmålingen er udført af et forskerhold på et irakisk universitet. Af sikkerhedsgrunde blev det holdt hemmeligt for holdet, at undersøgelsen var bestilt af det britiske militær, skriver Sunday Telegraph.

Meningsmålingen er gennemført over hele Irak. Den viser, at 'koalitionen har tabt kampen om at vinde støtte og tillid blandt den irakiske befolkning, hvilket Tony Blair og George Bush har påpeget var afgørende', skriver avisen.

Undersøgelsens resultat river tæppet væk under den retorik, som høres både i Washington, London og København; at soldaterne er i Irak for at støtte det irakiske folk. Den britiske general Mike Jackson, som er chef for den britiske forsvarskommando lykønskede for blot to dage siden de britiske soldater med deres 'støtte til det irakiske folk i opbygningen af et nyt og bedre Irak'.

Hulheden i hans udtalelse sættes i relief af at 72 procent siger, at de ikke har tillid til de udenlandske styrker.

Den konservative 'skygge-forsvarsminister' i London stempler regeringens politik i Irak som en fuldstændig fiasko:

- Koalitionen er nu en del af problemet ikke af løsningen, siger Andrew Robathan, som selv er tidligere medlem af SAS-specialtropperne.

Den irakiske præsident er imidlertid sikker på, at hans fremtid afhænger af at briterne og amerikanerne bliver i Irak. Lørdag aften nærmest tiggede han briterne om at blive i en tale, som næppe giver mange stemmer ved et valg:

- Vi udkæmper nu en verdenskrig, som er udløst af terroristerne imod civilisationen, imod demokrati, imod fremskridt imod menneskehedens værdier.