Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

USA slagter civile i voldsom offensiv, 12000 på flugt

Source:www.arbejderen.dk
Author:m.j.
Date:19/11-2005

I snart to måneder har den amerikanske besættelsesmagt gennemført en voldsom militær offensiv i det nordvestlige Irak, tæt ved grænsen til Syrien.

Den seneste etape, kaldet Operation Ståltæppe, har bragt mere end 12.000 mennesker på flugt siden 5. november.

Allerede 31. oktober bombede USA byen al-Qaim fra luften. Ifølge nødhjælpsarbejdere har mange af de flygtende akut behov får lægehjælp, men der er kun to hospitaler i området, skriver FN`s nyhedsbureau Irin.

Hospitalerne er i forvejen overbebyrdet, og mange af de sårede er tvunget til at gå 200 kilometer til det nærmeste hospital, der ligger i Falluja i den østlige del af Anbar-provinsen.

-Nogle mennesker dør på vej til hospitalet, siger Ferdous al-Abadi, der er talskvinde for Røde Halvmåne, Iraks Røde Kors.

-Vi har sendt syv tons medicin til hospitalet i Falluja... Situationen er virkelig alvorlig, fortsætter al-Abadi.

Organisationen skal forsyne næsten 12.000 mennesker med daglige fornødenheder. Og nu appellerer Røde Halvmåne til internationale organisationer om tæpper og telte til de mange flygtninge.

I sidste uge blev al trafik ind og ud af byerne al-Qaim, Husaybah og Romana blokeret af det amerikanske militær. Det betyder, at ingen civile kan undslippe kampene.

-Vi har forsøgt at kontakte nogen i al-Qaim og Husaybah, men alle telefonlinjer er ude af drift. Vi ved, at hundredvis af familier fortsat er i byerne, og at vand- og elforsyningen ikke fungerer, siger Ferdous al-Abadi.