Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Muslim: Pas på dine børn! Tvangsfjernelse en realitet i Danmark!

Source:www.dr.dk
Date:17/06-2006

Integrationsminister Rikke Hvilshøj vil have skolerne til at indberette fravær og mistanke om genopdragelsesrejser og længerevarende ophold i udlandet til kommunen.

Det kan nemlig gå ude over skolegangen og dermed integrationen, skriver Jyllands-Posten.

Kommunen skal så handle på oplysningerne og om nødvendigt tvangsfjerne barnet, når det kommer hjem.

Træk i sociale ydelser
Samtidig skal Udlændingestyrelsen orienteres om længerevarende ophold i udlandet, som kan påvirke grundlaget for en eventuel opholdstilladelse i Danmark.

Desuden strammes reglerne om træk i familiens sociale ydelser, hvis barnet ikke passer sin skole og opholder sig længerevarende i udlandet.

Yderligere får danske ambassader mulighed for at lægge ud for et barns hjemrejse til Danmark.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj siger, at formålet helt enkelt er at fange problemerne tidligere.

Kontakt til forældrene
- Kommunerne skal følge op hurtigere og tage kontakt til forældrene for at høre, hvorfor barnet ikke er kommet i skole. Det vigtige er, at kommunerne får ansvaret for at følge op, og ikke bare kan sige "nå", siger Rikke Hvilshøj.

Sidste år viste en opgørelse fra Ankestyrelsen, at over 500 børn over en periode på to år havde opholdt sig i længere tid i hjemlandet.

Redaktionen: Disse ting har intet at gøre med integration. Det er en undskyldning for, at kunne tvangsfjerne børn væk fra muslimske forældre, hvor der er den mindste mistanke om, at børnene bliver opdraget med Islam. Det hykleriske demokrati viser sig mere og mere. Der er personlig frihed, men IKKE når det gælder muslimer! Der er ytringsfrihed, men IKKE når det gælder muslimer! Der er religionsfrihed, men IKKE når det gælder muslimer!