Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Condoleezza Rice, er en beskidt kvinde, der fordrejer sandheden

Source:www.arbejderen.dk
Author:ct
Date:09/12-2005

Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice landede i går i Ukraine, det tredje land på hendes rejse til Europa.

Her tilbyder Rice, at USA vil bistå landet med at gennemføre demokratiske reformer. Tilbudet kan imidlertid ikke overdøve anklagerne om, at CIA systematisk har fragtet fanger rundt i verden til hemmelige CIA-fængsler, hvor der begås mishandlinger og tortur.

Tværtimod fortsætter anklagerne med at vælte frem, uagtet.

Ifølge det amerikanske tv-selskab ABC News blev to hemmelige CIA-fængsler, som fungerede i Østeuropa, lukket i midten af november måned. Det fortæller tidligere og nuværende ansatte i den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Lukningen medførte, at 11 fanger, mistænkte for at tilhøre toppen i al-Qaeda, er blevet overflyttet til hemmelige fængsler i nordafrikanske lande.

Ti af fangerne har været udsat for de værste forhørsmetoder, hentet fra CIA`s hemmelige arsenal af forhørsteknikker. Teknikkerne er de såkaldte 'forstærket forhørsteknikker', som 14 CIA-officerer er bemyndiget til at gennemføre, skriver ABC News.

Condoleezza Rice afviser, at USA udøver tortur og mishandling.

-USA tillader ikke, tolererer ikke og ser ikke igennem fingrene med tortur under nogen omstændigheder. USA transporterer ikke og har ikke transporteret varetægtsfanger fra et land til et andet for at foretage afhøringer ved hjælp af tortur, erklærede Concoleeza Rice i mandags inden sin afrejse til Europa.

Rice afviser ikke, at USA fragter fanger rundt mellem lande udenfor USA, kun at amerikanske myndigheder ikke begår tortur.

Antallet af mistænkelige overflyvninger vokser da også næsten dagligt. Britiske aviser melder nu, at mere end 200 CIA-fly har landet i Storbritannien. Desuden skriver det norske VG, at der har været landinger og overflyvninger af mistænkelig karakter i Norge, Danmark, Tyskland, Island, Portugal, Spanien, Polen, Rumænien, Tjekkiet og Kosovo.

Menneskretsorganisationen Human Rights Watch afviser forsikringerne fra Condoleezza Rice.

- Årsagen til, at hun kan sige, at USA ikke benytter tortur, er, at regeringen har omdefineret tortur, så det udelukker de teknikker, som de bruger, siger Tom Malinowski fra Human Rights Watch.

-Det er offentligt kendt, at CIA har udsat fanger for næsten drukninger, fingerede henrettelser, nægtet dem søvn over lang tid og udsat dem for andre former for grov mishandling. Bush-administrationens forsikringer om, at de ikke bruger tortur, er slet og ret meningsløs, siger Malinowski.