Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Fanger tvangsfodres på Quantanamo

Source:BBC
Date:31/12-2005

Der er troværdige rapporter om, at sultestrejkende fanger på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba bliver tvangsfodret på en "grusom måde".

Det siger FN's særlige rapportør, Manfred Nowak.

Nowak siger til BBC, at han har modtaget rapporter, om at nogle af de sultestrejkende bliver fodret gennem en slange, som stukket ind gennem næsen og ned i maven.

Det menes at ske på en hårdhændet måde og nogle gange foretaget af vagter og ikke af læger. Resultatet er, at nogle fanger bløder eller kaster op, siger FN-rapportøren.

Grusom behandling
- Hvis der er hold i anklagerne, er der helt klart tale om en grusom behandling, siger Nowak.

FN-embedsmandens anklager kommer efter nye oplysninger, om at antallet af sultestrejkende på Guantanamo er fordoblet siden 25. december.

Omkring 84 terrormistænkte fanget på den amerikanske base nægter i øjeblikket at indtage mad, oplyser det amerikanske militær. Men en talsmand for USA's forsvarsministerium siger, at der ikke er nogen beviser på, at fanger bliver behandlet på en ukorrekt måde.

Manfred Nowak har ikke besøgt Guantanamo, og han har afvist en amerikansk invitation, fordi han ikke kun får uhindret adgang til fangerne.