Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Anders Fogh Rasmussen har bragt terrorisme til Danmark

Source:@
Author:Henrik Andersen, Nørrebro
Date:06/09-2006

"Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Det er noget, vi ved.", Anders Fogh Rasmussen.

Danmark var engang et foregangsland når det galt retfærdighed, ytring af sandheden, beskyttelse af de svage, undertrykte og uskyldige. Danmark var engang et land, som man kunne være stolt af at bo i. Danmark var engang et land, hvor retfærdigheden måtte ske fyldest. Men med Anders Fogh Rasmussens indmeldelse i George W. Bushs og Tony Blairs slyngelklub er den tid forbi.

Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller har med deres korrupte og ulovlige udenrigspolitik bragt Danmark i en situation, der ikke tidligere kunne forestilles eller accepteres.

Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller har, med deres ulovlige og FN-stridig deltagelse i krigen mod Irak, plantet en bombe i hjertet af Danmark, og Jyllandsposten har, med deres hån og spot af muslimernes mest hellige profet, gjort alle i hele verden opmærksom på, hvor lunten sidder.

Vi lever nu i en tid, hvor truslen om terror eksisterer til dagligt, og hvor civile uskyldige kan risikere, at blive mål for kriminelles hævntogter og ugerninger udelukkende fordi at Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og Mærsk ville have en bid af kagen, den kage som USA på basis af løgn, bedrag og manipulation bagte til verden.

Hvis politikerne er villige til at se igennem fingrene med en ulovlig krig og en ulovlig besættelse af et andet land. Og hvis politikerne støtter op om en ulovlig besættelse, der indtil dags dato has kostet mere end 90.000 civile irakere livet, hvor voldtægt, tortur, brutal undertrykkelse og hån er daglig kost, overfor kvinder, børn og ældre mennesker, så er kan det ikke undre nogen som helst, hvis andre mennesker ligeledes er villige til, at se igennem fingrene med uskyldige civile på et offentligt sted.

Kriminelle personer skyr desværre ingen midler for at tilvejebringe deres personlige interesser, så er det uanset, om de sidder i det danske folketing, eller om de sidder i en mørk kælder.

Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og andre, der støtter dem, har med deres udenrigspolitik bragt Danmark i en situation, som ingen i den danske befolkning kan være tilfredse med. Men hvor er vi? Hvor er vi danskere i denne situation? "Danmark, hvor er du?", skriver Thomas Koppel, men vi danskere forbliver tavse. Den danske befolkning har valgt at se igennem fingrene med en ulovlighed og en uhyrlighed, som slet ikke kunne tænkes for bare 10 år siden.

USA og England har på under 50 år bragt mere lidelse, ondskab, undertrykkelse og fattigdom til verden, end man kunne forestille sig, kunne eksistere på 1000 år. Intet land, med respekt for sig selv, sandheden og retfærdigheden, kan acceptere den udenrigspolitik som de vestlige lande fører. Det er uretfærdigt og totalt selvmodsigende, at man på den ene side råber, og skriger om demokrati og frihed, mens man på den anden side begår folkemord på civile, uden at dette på nogen måde skaber en reaktion, der kan mærkes.

Vi kunne engang være stolte af vores lille land, vi kunne være stolte af vores udenrigspolitik, der i de fleste tilfælde forsøgte at mæle til fred. Vi kunne være stolte af vores folkevalgte, der beskyttede, og værnede om retfærdigheden.

I dag har vi ikke længere noget at være stolte af! Vi skulle skamme os gule og grønne!

Vi kan ikke være bekendte at forlade vores egne idealer! Betyder det, at vi i virkeligheden ikke tror på dem mere? Hvis en folkevalgt, uden tøven, lovgiver med love, der undertrykker folks ret til at ytre sig, så har han eller hun uden tvivl erklæret demokratiet for fallit! Og hvis befolkningen støtter op, uanset om det også sker ved tavshed, så har selve befolkningen erklæret demokratiet for fallit!

Hvis du, kære læser, står op hver morgen, tager på arbejde, kommer hjem, og ser TV-Avis og ellers stiltiende, accepterer Anders Fogh Rasmussens og Per Stig Møllers kriminalitet, så er du også kriminel! De folkevalgte i Danmark er danskernes ansvar! Det danske samfund er danskernes ansvar! Retfærdigheden er alle menneskers ansvar - også dit!

Vi må ikke forlade retfærdigheden, og stiltiende acceptere uretfærdighed, undertrykkelse og omdannelsen af Danmark til en politistat, blot for at Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og andre, kan beholde deres medlemskab i slyngelklubben. Er det ikke nok, at de har deres ministerpension? En ministerpension på over 230.000 årligt som de frit kan hæve, måned efter måned, år efter år, selvom de ikke er pensionerede, og selvom de har fuldt arbejde ved siden af. Er det ikke nok, at de ved fastlæggelsen af immunitet for folketings politikere har hævet dem selv over loven? Og er det ikke nok, at de har bidraget til, at bringe Danmark i den mest elendige situation landet har været i siden regeringens støtte til Nazi Tyskland under anden verdenskrig?

Vi er mange mennesker, ateister, muslimer, jøder, kristne, buddhister o.a., der har fået nok! Vi skal stå side om side i kampen imod undertrykkelse, løgn, bedrag, manipulation og mediehysteri. Vi skal ikke være stille!

Politistat? Tortur? Mord på civile?

Terrorisme i Danmark?

Danmark, hvor helvede er du henne? Kan du kun råbe højt, når der er fodbold!?