Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Flere penge i statskassen, alligvel skal der skæres ned overfor børn og ældre

Source:www.enhedslisten.dk
Date:27/09-2006

- Det hænger slet ikke sammen, at kommunerne skal skære ned, mens statskassen bugner af penge, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, der opfordrer regeringen til at sende flere penge til kommunerne.

- Regeringen har et problem. Mens skoler og daginstitutioner forringes, og ældre ikke kan få en ordentlig hjælp, vælter staten sig i penge. Det er børn og ældre, der betaler prisen for det rekord store overskud på statens budgetter på 76 milliarder kr. Og det er der selvfølgelig ingen, der kan forstå.

- Derfor har regeringen kastet sig ud i løgn og røgslør . Røgslør fordi den i dag - samtidig med finansloven - offentliggør, at kommunernes økonomi angiveligt skulle være ude af kontrol. På den måde forsøger man at lukke munden på oppositionen.

– Men det er løgn, for antallet af ansatte i den offentlige sektor er faldet i både 2003, 2004 og 2005. Regeringen har oven i købet selv oplyst, at kommunernes udgifter til service er mindre i budgetterne for 2007 end det, der faktisk blev brugt i 2005. Med andre ord er der tale om et fald i serviceudgifterne, selv om behovet for velfærd er steget.

- Finansloven viser tydeligt, at der er råd til bedre velfærd. Det er kun et spørgsmål om vilje, siger Frank Aaen.