Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Statsoverskud slår ny rekord

Source:www.arbejderen.dk
Author:sk
Date:03/10-2006

- Brug statens overskud på 80 milliarder til velfærd i kommunerne.

Sådan lyder et af de paroler, som har brændt sig fast på nethinden hos mange danskere under de sidste ugers intensive kamp mod kommunale nedskæringer.

Men i virkeligheden er der mange flere penge i statskassen. For VC-regeringen er i færd med at lave et endnu større overskud i statskassen i 2006, end de 80 milliarder kroner, som den fik puget sammen i 2005.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Således blev overskuddet på statsfinanserne i andet kvartal af 2006 på hele 23,9 milliarder kroner. Det er det højeste tal nogensinde i Danmarks-historien.

Statsoverskuddet blev i det første halvår af 2006 ialt 35,5 milliarder kroner. Det er næsten 18 procent mere end det tilsvarende tal for 2005, som ellers også var et rekordår.

Dermed ser det ud til, at overskuddet i den statslige pengekasse meget vel kan blive 10-15 milliarder kroner større end i 2005.

Alligevel sidder finansminister Thor Pedersen fortsat oven på låget, uden at ville slippe flere kroner ud til velfærd i kommunerne.

Jesper Jespersen, der er professor i nationaløkonomi ved Roskilde Universitetscenter mener, at kommunerne står i en umulig situation.

- Problemet er, at regeringen holder komunerne i en spændetrøje, fordi deres udgifter ikke må vokse med mere end en halv procent om året, siger Jesper Jespersen til Arbejderen.

- Når man kører kommunerne så stramt, så har man selv bedt om at få problemer, og det har egentlig ikke noget med størrelsen på statsoverskuddet at gøre, forklarer han.

Ifølge finansminister Thor Pedersen er det ikke forsvarligt at sende flere penge ud til kommunal velfærd, for det vil angiveligt føre til en overophedning af økonomien.

- Der er slet ikke noget i tallene, der tyder på, at vi er på vej mod en overophedning af økonomien, siger Jesper Jespersen.

- Tværtimod ser vi en alt for beskeden lønudvikling i øjeblikket.

Han peger dog på en enkelt sektor, der er overophedet:

- Det er klart for enhver, at boligmarkedet er vildt overophedet i øjeblikket, siger professoren.

- Det er en direkte konskvens af skattestop og skattelettelser. Så det er altså skattestoppet, der giver problemer i økonomien, og ikke det offentlige forbrug, slutter han.