Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Forældre mod Politibrutalitet

Source:http://www.paagaden.dk/
Author:Martin Lindblom
Date:03/10-2006

Den nystartede forening Forældre mod Politibrutalitet vil skabe opmærksomhed om politivold mod deres børn. Initiativet er taget efter de voldsomme anholdelser på Nørrebro.

En gruppe forældre er så fortørnede over politiets behandling af deres børn under søndagens masseanholdelser på Nørrebro, at de har stiftet foreningen Forældre mod Politibrutalitet. Foreningens første møde bliver holdt på Nørrebro mandag den 2. oktober, skriver dagbladet Politiken.

Ifølge medstifter Lotte Gjerlufsen skal foreningen bl.a. give »forældre til anholdte børn mulighed for at møde andre, som har stået eller står i den samme ubehagelige situation«.

Forældrene vil også være med til at give et andet billede af, hvad der foregår på gaden end det politiet giver, og de tror, de kan gøre en forskel:

– Vi tror, at der vil blive lyttet til os på en anden måde, end der bliver lyttet til de anholdte unge. Og så håber vi da, at vi kan være med til ændre den måde, som politiet behandler de unge på. At vi kan være med til sætte grænser for, hvad vi skal acceptere fra politiets side, siger Lotte Gjerlufsen til Politiken.

250 af de 268, der blev anholdt i forbindelse med en gadefest for Ungdomshuset, har klaget over anholdelserne. Ifølge Ungdomshuset er en del desuden kommet til skade som følge af politiets magtanvendelse.

Brækkede arme, brækkede håndled, forstuvninger og synsforstyrrelser er nogle af de skader, som klagerne er ved at dokumentere med henblik på en retssag.