Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Mindst 80.000 irakiske familier uden hjem

Source:www.arbejderen.dk
Author:hc
Date:26/05-2006

Det amerikanske militærs luftbombardementer under invasionen af Irak i 2003 og de efterfølgende kampe har gjort mindst 80.000 familier hjemløse. Af dem har blot 600 personer indtil videre fået erstatning.

Det er beskeden fra en række irakiske NGO`er, skriver FN`s nyhedsbureau Irin.

- Ifølge vores undersøgelser venter tusindvis af familier stadig på at få erstatning fra regeringen, siger talsperson for hjælpeorganisationen Iraqi Aid Association Fatah Ahmed til Irin.

De fortsatte kampe får kun antallet af ødelagte hjem til at stige.

- Hver dag er der kampe, der bliver flere af dem, og der mangler endnu flere midler, siger Ahmed.

Ødelæggelserne er størst i den centrale Anbar-provins, hvor byerne Ramadi og Falluja ligger.

- Jeg mistede mit hjem i 2004 på grund af kampe mellem oprørere og amerikanske styrker. Indtil videre har hverken regeringen eller det amerikanske militær gjort noget som helst for min familie, fortæller Sabah Mahmoud, der før havde et hus i Ramadi.

Det irakiske ministerium for migration peger på, at manglen på erstatning også får volden til at stige, fordi folk mangler stort set alt.

Det kan medarbejderne i Bagdads eneste lighus bekræfte. Omkring 70 civile bliver dræbt i byen hver dag, og lighuset har flere gange måttet afvise lig, fordi der er fyldt op.

Byen Samarra har været afspærret af det amerikanske militær, siden offensiven 'Operation Swarmer' blev indledt i slutningen af marts. Irakisk Røde Halvmåne siger til Arbejderen, at deres første hold rejser til Samarra i dag - og at de intet ved om situationen i byen på forhånd.