Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Israel tester nye våben

Source:www.arbejderen.dk
Author:Arne Lund
Date:05/08-2006

På samme måde som general Franco i årene 1936-39, testede avancerede våben for Hitler inden det store opgør, så er Israel i dag mere end villig, til at afprøve avancerede amerikanske våben.

Hvorfor skulle USA da ellers fremskynde leverancerne af højteknologiske våben til Israel midt under bombekrigen mod Libanon? Ifølge Ritzau d. 22. juli blev beslutningen om hurtigt at sende satellit- og laserstyrede bomber til Israel, taget uden den store debat i regeringen. Anmodningen om en hurtig levering er ifølge militærkilder usædvanlig og tyder på, at Israel har planer om en konflikt af længere varighed mod først Libanon, siden mod Syrien og Iran.

I 1982 belejrede og bombede Israel Beirut i tre måneder. I den tid regnede amerikanske raketter og missiler, klynge-, napalm- og fosforbomber ned over byen. Til trods for at FN vedtog en halv snes resolutioner, der opfordrede Israel til at indstille myrderierne, så fortsatte Israel ufortrødent. Israels 'undskyldning' dengang var et mordforsøg på landets ambassadør i London.

Det palæstinensiske sundhedsministerium meddelte 10. juli, at den israelske hær var begyndt at bruge en ny form for ammunition i Gaza. Det drejer sig om eksplosiver, der indeholder radioaktive materialer, der brænder og flår ofrets krop indefra, og - såfremt ofret overlever - efterlader deformiteter, der er længe om at heles.

Ministeriet har anmodet humanitære organisationer om at sende lægelige eksperter til Gaza for at undersøge ofrene, og tillige dokumentere israelernes brug af forbudte kemiske/radioaktive våben.

Den belgisk-libanesiske læge Bachir Cham, der er leder af et hospital i Libanon, oplyste d. 25. juli på en pressekonference, at otte mumie-agtige lig efter et israelsk luftangreb ikke så normale ud. 'Efter eksplosionen var der ingen spor af blodtab og ingen brud på knoglerne. Hår og skæg var intakt, og jeg fandt ingen tegn på trykbølge efter eksplosionen. Huden var sort, men var ikke brændt. Jeg har på fornemmelsen, at et giftigt produkt er trængt ind i kroppen gennem huden..Der var ingen blodudtrædninger på ligene og ingen tegn på forgiftning hverken i halsen eller lungerne. Det virker, som om de er blevet udsat for et kemisk stof!'

I dag er det tilfangetagelsen af et par soldater (læs: statsterrorister), der bruges som påskud til at udradere store dele af det libanesiske samfund.

Det amerikanske og israelske angreb på Libanon, er samtidig en test af 'verdenssamfundets' tålmodighed. Hvor meget kan USA`s vasaller holde til? Foreløbig har der vist kun været Chirac, der har protesteret, og han går jo snart af som præsident, så hvem regner med ham?

Forude venter angrebene på Syrien og Iran, og med et lammet FN og en tavs verdensopinion, har Bush og Olmert ikke noget af frygte.

Sæt Israel på alverdens terrorlister!