Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

14 årig pige massevoldtaget og dræbt i Irak

Source:www.dr.dk
Date:09/08-2006

En amerikansk soldat erkender, at han i marts medvirkede til gruppevoldtægt af en 14-årig irakisk pige i hendes hjem i den irakiske by Mahmudiya.

Ifølge den 23-årige soldat voldtog han og hans sergent pigen, mens en tredje soldat dræbte tre af hendes familiemedlemmer, herunder en femårig søster, i et værelse ved siden af.

Sidstnævnte soldat, der menes at være hovedmanden bag overgrebene, voldtog derefter pigen og likviderede hende. Da soldaterne kom tilbage til lejren, brændte de deres tøj, grillede og spillede kort.

Krigsret en mulighed
Forklaringen kom frem ved en amerikansk militærdomstol i Bagdad, der undersøger sagen. Domstolen skal beslutte om, soldaterne skal stilles for en krigsret og anklages for drab og voldtægt.

Sagen, der er den femte af sin slags, har skabt furore blandt irakere. Den har samtidig fået Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, til at overveje om udenlandske soldater i landet, i modsætning til i dag, fremover skal kunne retsforfølges efter irakisk lov.

Et uddrag af overgreb imod civile i Irak:

19. november 2005:
24 irakere bliver dræbt i byen Haditha. Amerikanske marineinfanterister siger i første omgang, at 15 civile er blevet dræbt af den samme vejsidebombe, som kostede en af deres kammerater livet, og at de siden skød og dræbte otte oprørere. Amerikanske efterforskere mener imidlertid nu, at 24 mænd, kvinder og børn blev skudt.
15. februar 2006:
En soldat skyder og dræber en mand i nærheden af en amerikansk base i Ramadi. Soldaten anklages for manddrab.
12. marts 2005:
En familie på fire civile irakere dræbes i deres hjem i nærheden af Mahmudija syd for Bagdad.
15. marts 2005:
Ifølge irakisk politi bliver seks voksne og fem børn skudt og dræbt i et amerikansk angreb på boliger i Ishaqi, nord for Bagdad.
18. marts 2005:
Irakisk politi hævder, at amerikanske soldater, der faldt i et baghold i den sunnnimuslimske by Dhuluija, dræbte otte mennesker, herunder en 13-årig dreng og hans forældre i deres hjem.
26. april 2005:
En handicappet mand bliver skudt i ansigtet i landsbyen Hamdania. Syv marinesoldater og en militærlæge fra flåden bliver senere anklaget for overlagt mord.
4. maj 2005:
Den 101. luftbårne division meddeler, at soldater har skudt og dræbt to mænd og en kvinde, der var involveret i skyderi fra et hus i Samarra. Politiet finder frem til to kvinder og en sindssyg mand og oplyser, at de var ubevæbnede.
9. maj 2005:
Tre fanger bliver skudt og dræbt under et amerikansk angreb på det, de mistænker for at være en oprørslejr. Fire soldater bliver senere anklaget for overlagt mord.
3. juli 2005:
En tidligere amerikansk soldat bliver arresteret og anklaget for mord på fire irakiske civile nær Mahmudija i marts samt for voldtægt af et af de kvindelige ofre.