Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Israelske fredsaktivister blokerer luftbase

Source:www.arbejderen.dk
Date:12/08-2006

25 israelere lagde sig tirsdag ned på jorden og blokerede indgangen til Ramat David-luftbasen. 'Stop drabene på civile' og 'Stop krigsforbrydelserne', stod der på deres skilte. Kort efter anholdte politiet 12 af aktivisterne.

- Hver dag flyver piloter fra denne base ud for at myrde uskyldige borgere. I stedet for at anholde krigsforbryderne besluttede politiet sig for at gøre os til kriminelle, siger aktivist Hagay Matar.

Matar var netop blevet løsladt efter at have tilbragt over to år i fængsel for at nægte de tre års militærtjeneste, der er obligatorisk i Israel, oplyser fredsnetværket War Resisters International.

- Denne krig er startet bevidst, og har ingen forbindelse til de kidnappede soldater eller bestræbelserne på at få dem frigivet. Den er en del af en plan, der skal omforme hele Mellemøsten, siger en anden af de anholdte aktivister, Jonathan Polak.

Et halvt døgn forinden blev fem aktivister anholdt, efter at de var gået om bord på et amerikansk militærfly i den skotske lufthavn Prestwick. Efter aktivisternes udsagn var formålet at finde beviser på, at Prestwick bliver brugt til at transportere bomber fra USA til Israel.

Støtten til Libanon-krigen i den israelske befolkning var torsdag faldet til 64 procent, ifølge en israelsk tv-måling. Samtidig har fredsbevægelsen Peace Now droppet sin støtte til den aktuelle invasion.

- Regeringen ignorerer fuldstændig mulighederne for en politisk løsning, siger bevægelsens leder Yariv Oppenheimer.