Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

DF-vælgere dumper til prøve i danskhed

Source:Jyllands-Posten
Author:Jan Bjarke Nielsen
Date:16/04-2007

Dansk Folkepartis vælgere kan ikke leve op til partitoppens danskkrav til udlændinge.

Partitoppen efterlyser viden om danske værdier, mens Dansk Folkeparties egne vælgere er dem, der har sværest ved at klare den nye prøve, som udlændinge skal bestå for at blive danske statsborgere.

Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Userneeds har foretaget blandt 7.096 danskere over 18 år: Gennemsnitlig 7 pct. af alle dumper prøven, hos Dansk Folkepartis vælgere er tallet 12 pct., hos de radikales vælgere er det 2 pct., skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, Søren Krarup, mener, at kravene i prøven er helt i orden.

»Ja, afgjort. Jeg er meget tilfreds med den. Den er helt igennem i orden,« siger Søren Krarup, der understreger, at alle, der skal tage prøven, har mulighed for at forberede sig, hvilket de 7.096 i undersøgelsen ikke har haft mulighed for.

»Når man går til eksamen uden forberedelse, kan man ikke altid svare på stående fod. Det er 40 år siden, at jeg var til køreprøve, og jeg vil nødig til køreprøve i dag. Jeg ville dumpe med et brag. Men derfor har jeg jo alligevel den viden, jeg har fået en gang, og som jeg kan læse op på ny,« mener Søren Krarup.

Mens undersøgelsen viser, at DF's vælgere er den gruppe, der oftest dumper, dumper færrest hos de radikale, som er modstander af indfødsretprøven, og indfødsretsordfører Simon Emil Ammitzbøll mener, at tallene illustrerer, at prøven er absurd:

»Det parti, der har talt varmest for prøven, ja det partis vælgere har sværest ved at bestå prøven. Det viser desværre også, at man stiller prøven for at gøre det vanskeligere for nogle mennesker, der bor og lever i vores land, fulde rettigheder,« mener Søren Emil Ammitzbøll, mens strategisk politisk presserådgiver hos kommunikations- og rådgivningsfirmaet Advice, Lotte Hansen, siger:

»Der synes at være et gab mellem det, som DF's ledelse mener bør være basal viden, og den viden, som en stor del af dets vælgere besidder. Og det rejser spørgsmålet, om prøven skyder over målet, fordi noget tyder på, at det kræver andet end vilje og lyst til at lære,« siger Lotte Hansen.