Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Danmark har blod på hænderne

Source:www.arbejderen.dk
Date:05/05-2007

Originaltitel: Krige der ikke kan vindes.

Det er ikke terrorister der har dræbt de danske soldater. Det er mennesker, der fører væbnet kamp for deres ret til selvbestemmels.

Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan kostede i denne uge endnu en soldat livet. En tragedie for de efterladte på linie med de andre danske familier der på få år har betalt den højeste pris for Danmarks deltagelse i USA`s røverkrige. Men næppe en overraskelse for de folketingsmedlemmer der har gjort Danmark til en krigsførende magt. De udsender pressemeddelelser hvor de udtrykker sorg og medfølelse og har ansigterne i alvorstunge folder, så længe kameraerne snurrer. Fri os for hykleriet.

Beslutningen om at deltage i krigen i Afghanistan og om kort tid overflytte hundredevis af soldater fra Irak til Afghanistan og ydermere udstyre den danske styrke med et såkaldt robust mandat, betyder død, lemlæstelse og uhelbredelige ar på sjælen for de soldater der vender hjem. Den borgerlige regering, med aktiv støtte fra Socialdemokraterne og Radikale har bevidst valgt loyaliteten med USA.

Samtidigt har krigen i Afghanistan udviklet sig til en loyalitetstest på sammenholdet i NATO. De danske NATO-partier bakker op 110 procent og lader skatteyderne og et voksende antal unge soldater betale regningen. De lukker øjnene for de ufattelige menneskelige ofre som betales af civilbefolkningen. De vilkårlige anholdelser. Udlevering af fanger til en uvis skæbne. Transport af spøgelsesfanger til USA`s kz-lejre rundt i verden. De fortier og søger at benægte de systematiske krænkelser af menneskerettighederne.

Hverken krigen i Irak eller i Afghanistan kan vindes af besættelseshærene, uanset hvor meget magthaverne i de krigsførende lande dæmoniserer deres modstandere. Det er ikke terrorister, der har dræbt de danske soldater. Det er mennesker, der fører væbnet kamp for retten til selv at bestemme i deres eget land. Det er deres ubetingede ret i henhold til folkerettens bestemmelser.

Storbritannien forsøgte i 1839, 1878 og 1919 at vinde militært i Afghanistan. Det mislykkedes som bekendt. Sovjet måtte efter ti års blodig krig erkende nederlaget og trække sig ud af Afghanistan. Nu lover NATO, at krigen i Afghanistan kan vindes. Godt nok ikke i morgen, men den militære sejr venter angiveligt forude. Det betyder flere soldater, flere våben, flere ofre. Men krigen er dømt til at lide nederlag. Kun våbenmonopolerne vil ende med at juble.

4000 civile afghanere blev dræbt sidste år. Hver uge meldes om nye massakrer, som forsøges kamufleret som resultat af besættelsesstyrkernes sejre på slagmarken. Når man skyder efter et folk, bør ingen blive overrasket over at der skydes igen. I den seneste uge har der været store demonstrationer i to afghanske provinsen i protest mod besættelsesstyrkerne massakrer på civile. Også danske soldater har blod på hænderne. Det politiske og moralske ansvar ligger på Christiansborg.