Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Mærsk tjener milliarder på USAs krige

Source:Ritzau
Date:15/06-2007

A.P. Møller - Mærsk har siden 2000 hentet ordrer for sammenlagt 17 milliarder kroner hos den amerikanske regering. Alene i løbet af de første fem måneder i år har rederiet hentet ordrer for 1,6 milliarder kroner.

Det viser Berlingske Nyhedsmagasins granskning af de mange ordrer fra det amerikanske forsvar til private virksomheder.

Det er først og fremmest transportopgaver for hæren og flåden, der har sikret den betydelige omsætning for A.P. Møller - Mærsks amerikansk indregistrerede selskab, Maersk Line, Limited. En tredjedel af opgaverne er således bestilt af hæren, mens to tredjedele er bestilt af flåden. Andre amerikanske regeringsinstitutioner står kun for 2,6 procent af omsætningen.

Med en omsætning siden 2000 på 17 milliarder kroner er kun to andre ud af flere tusinde virksomheder større end den danske, når man kigger på det amerikanske forsvars indkøb af "transportydelser", skriver Berlingske Nyhedsmagasin fredag.

Når det drejer sig om transport ad søvejen, er det danske selskab uden sammenligning det amerikanske forsvars foretrukne samarbejdspartner.

Eksperter vurderer, at Danmarks optræden som stærk støtte til USA's krige har spillet en afgørende rolle:

- Set ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt er det en af fordelene, Danmark nu høster ved at være en trofast allieret med USA i stil med Storbritannien, siger adjungeret professor ved Center for the Study og the Americas på Handelshøjskolen i København, Carl Pedersen, til Berlingske Nyhedsmagasin.

Redaktionen: Jaa, det er en fantastisk bedrift vi har gjort i Danmark. Tusinder uskyldige er blevet dræbt, hundredvis tortureret, over en million gjort hjemløse. Dansk erhvervsliv kan være stolt!