Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Bush har fået ok til at bruge tortur

Source:www.dr.dk
Date:30/09-2006

USA's Senat har givet præsident Bush beføjelser til at fortsætte den stærkt kritiserede behandling af terror-mistænkte.

Omgår Højesteret
Kongressens beslutning trodser flere års omfattende international kritik at de retsløse tilstande, USA har skabt omkring de fanger, man tilbageholder i forlængelse af den såkaldte krig mod terror.

Loven trodser samtidig USA's Højesteret, der i sommer afsagde en kendelse, der erklærede det i strid med amerikansk lov at tilbageholde fanger på ubestemt tid uden fremstilling for en dommer.

I stedet for at bringe praksis i overensstemmelse med kendelsen fra Højesteret, er det lykkedes regeringen at få det republikanske flertal til at ændre loven, så den udtrykkeligt skaber en række undtagelser fra det amerikanske retssystems normale retsgarantier til individet.

Militære tribunaler
Formodede terrorister kan derfor fortsat tilbageholdes på ubestemt tid, og med stærkt begrænsede muligheder for at indbringe deres tilbageholdelse for en dommer. Og der lægges ingen begrænsninger på, hvor de tilbageholdte anbringes - det kan være i Guantanamo-fangelejren, eller det kan være i hemmelige fængsler, som dem, efterretningstjenesten CIA har drevet i blandt andet europæiske og nordafrikanske lande.

Fanger, der betegnes som "fjendtlige kombattanter" - til forskel fra krigsfanger - kan stilles for militære domstole, kaldet militærkommissioner.

Her vil fangerne ikke have de samme retsgarantier som ved normale domstole, og de vil kunne blive dømt på basis af vidneudsagn der er fremskaffet under "pres", for eksempel i et tredjeland, hvor man ved at myndighederne anvender tortur.

Anklagerne vil også kunne bruge forlydender og rygter i bevisførelsen. De anklagede vil dog som hovedregel ikke kunne dømmes på grundlag af hemmeligt bevismateriale, sådan som Bush-regeringen forlangte i det første udkast til loven. Men militærkommissionens medlemmer kan i en konkret sag afgøre, at dele af et bevismateriale skal holdes hemmeligt for den anklagede.

Immunitet
Loven beskytter amerikansk personel mod retsforfølgelse, både ude og hjemme, for overgreb og brud på Genevekonventionerne, der er sket frem til den 1. januar i år.

Samtidig erklærer den, i et forsøg på at foregribe at loven indbringes for domstolene, at dens bestemmelser er i overensstemmelse med USA's internationale, traktatlige forpligtelser.

Et led i valgkampen
32 demokratiske senatorer stemte mod loven, der onsdag blev vedtaget af det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus. Også en republikansk og en uafhængig senator stemte imod.

12 demokrater stemte for loven, blandt dem vicepræsidentkandidaten i 2000, Joseph Liebermann. Han blev for nylig vraget af de demokratiske vælgere i primærvalget i hjemstaten Connecticut. Et flertal ser ham som stående præsidentens politik alt for nær.

Kendetegnende for de demokrater, der stemte for loven er, at de står over for vanskelige valgkampe frem til midtvejsvalget i november, skriver dagbladet The New York Times. De har derfor valgt at at gå med præsidenten og republikanerne, for ikke at udsætte sig for at blive anklaget for at være "bløde over for terror" i valgkampen.

Rasende opgør
Der er en reel risiko for at republikanerne mister flertallet i Kongressens to kamre i novembervalget. Præsidentens og partiets valgstrategi er derfor at gøre "krigen mod terror" og sikkerhedssituationen til det centrale tema, ganske som man gjorde op til præsidentvalget for to år siden.

Tonen i valgkampen er allerede særdeles skarp. Således ledsagede formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Dennis Hastert, i onsdags vedtagelsen af loven med en erklæring om, at demokraterne har stemt for at "beskytte terroristernes rettigheder".

- Lederen af det demokratsike mindretal Nancy Pelosi og 159 af hendes demokratiske kolleger stemte i dag for flere rettigheder til terrorister, hedder det i Hasterts erklæring.

Sikkerhed og terror er det eneste område, hvor præsidenten stadig nyder tillid hos et flertal i befolkningen.

Ind i retsmøllen igen
Flere borgeretsorganisationer, og advokater for tilbageholdte i Guantanamo, har med det samme meddelt, at de vil indbringe loven for forbundsdomstolene, med påstand om at den strider mod USA's forfatning.

Formanden for Senates retsudvalg, republikaneren Arlen Specter siger ifølge dagbladet The Boston Globe, at han forventer at Højesteret vil ophæve loven, fordi den tilsidesætter forfatningens garanti for, at enhver under amerikansk jurisdiktion kan anfægte deres tilbageholdelse foran en domstol.

- Kongressen har optrådt som gummistempel for en lov, skrevet af præsidenten og som giver præsidenten meget vidtgående beføjelser til at tilbageholde folk, siger direktøren for Center for Constitutional Rigths, Vincent Warren.

Kan bruges over alt
Ifølge CCRs juridiske direktør, Bill Goodman, er lovens bestemmelser så bredt formuleret, at også advokater der arbejder for de indsatte i Guantanamo, kan tilbageholdes på ubestemt tid på et hemmeligt sted uden adgang til anfægte tilbageholdelsen foran en dommer.

For eksempel kan loven også bruges på en dansk statsborger, der har givet 20 kroner til en indsamling til et børnehjem i Afghanistan, hvor indsamlingen på en eller anden måde kan forbindes med en person, der har forbindelse med Taleban-bevægelsen.

Blandt de metoder, amerikansk personel har anvendt under såkalt "skarp afhøring" er:

- Waterboarding - der skal få den afhørte til at tro at han/hun drukner.
- Ekstrem kulde og deraf følgende nedkøling af kroppen.
- Forhindring af søvn i ekstremt lang tid.
- Tilbageholdelse af mad.
- Voldsom sanse-påvirkning, f.eks. voldsomt blinkende lys og ekstremt høj lyd, så som rockmusik.
- Tæv og slag mod krop og ansigt og trusler om yderligere fysiske overgreb.
- Såkaldte stress-stillinger: fangen tvinges til at stå eller sidde i stillinger der udløser voldsomme smerter efter nogen tid.