Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Amnesty: Pakistan er skyldig i brud på menneskerettigheder

Source:Monsun
Author:Ole Wugge Christiansen
Date:30/09-2006

Pakistan krænker systematisk menneskerettighederne i kampen mod terror, skriver Amnesty International i en ny rapport. Flere hundrede mennesker er blevet udleveret til USA mod betydelige dusører. Samtidig autoriserer USA krænkelser af Genevekonventionernes bestemmelser om behandling af krigsfanger.

Mere end 85 procent af de anholdte på Guantánamo er ikke blevet anholdt af amerikanske styrker, men af den afghanske Nordlige Alliance og af grupper i Pakistan. Fangerne er blevet udleveret mod dusører for hver enkelt fange på op til 5.000 amerikanske dollars.

Rutinemæssige dusører har ført til at dusørjægere – bl.a. politibetjente og lokale beboere – har udleveret tilfældige personer med forsekllig national baggrund til USA. Det skriver Amnesty International i en ny rapport om menneskerettighedssituationen i Pakistan.

Omkring 300 menesker, som blev stemplet som terrorister og mordere, er siden blevet løsladt fra Guantanamo uden anklager. De fleste er sent tilbage til Afghanistan og Pakistan.

»Bliv rig hensides dine drømme«
Teksten på en af løbesedlerne med opfordringer til at hjælpe Anti-Taliban Styrkerne lyder:

»Få rigdom og magt hinsides dine drømme. Hjælp Anti-Taliban Styrkerne. Ryd Afghanistan for mordere og terrorister«.

Bagsiden, der kun er tekst, lyder: »Du kan modtager millioner af dollars ved at hjælpe Anti-Taliban Styrker med at fange Al-Quida- og Taliban-mordere. Det er nok penge til at underholde din familie, din landsby og din stamme i resten af dit liv. Betal for dyrehold og læger og skolebøger og boligudgifter for hele din familie«.

Systematisk brud på menneskerettighederne
Rapporten fra Amnesty International anklager Pakistan for systematiske brud på menneskerettighederne mod både pakistanske og udenlandske statsborgere. Det er sket som led i USAs kamp mod terror.

Flere hundrede mennesker er blevet samlet op under massearrestationer i Pakistan og mange er derefter blevet solgt til USA alene på baggrund af påstande fra de personer, der har taget dem til fange.

Mange er derefter blevet flyttet til Guantánamo, Bagram i Afghanistan eller til CIAs hemmelige fængsler.

Mange savnedes skæbne stadig ukendt
Før USAs krig mod terror var tvungne forsvindinger et næsten ukendt fænomen i Pakistan. Det har nu ændret sig.

Mange tilbageholdte anbringes i isolation og udsættes for tortur og ulovlige overførsler til andre lande, selv om de pakistanske myndigheder benægter det, skriver Amnesty i rapporten.

Mange er stadig meldt savnede og deres skæbne og opholdssted ukendte. De pårørende kan ikke få hjælp fra politik eller myndigheder. Politiet nægter at undersøge eller registrere klager, og sikkerhedsstyrkerne benægter ethvert kendskab til personernes opholdssteder. Anmesty peger desuden på at dommere undlader at grave dybere ned i sagerne.

Senat legaliserer »barske afhøringsmetoder«
Rapporten fra Amnesty kommer samtidig med, at den pakistanske præsident Musharraf har været på officielt besøg i Det Hvide Hus, og at det amerikanske Senat netop har vedtaget en ny lovgivning, der giver CIA legale muligheder for at anvende »barske forhørsmetoder«.

Lovgivningen mangler nu blot en underskrift fra præsident George W. Bush.

Generalsekretær i Amnesty International i Danmark, Lars Norman Jørgensen, siger til DR Nyhederne, at vedtagelsen hindrer USA i at kunne kritisere andre lande, bl.a. Pakistan, for menneskerettighedskrænkelser.

Autoriserer krænkelser af Genevekonventionerne
Også i USA vækker beslutningen bekymring. Caroline Fredrickson, der er chef for borgerretsorganisationen UCLUs kontor i Washington, mener at beslutningen betyder, at de centrale bestemmelser i Genevekonventionen mod nedværdigende, inhuman og ydmygende behandling af krigsfanger sættes ud af spil.

– Det skaber med overlæg et »slip ud af fængslet-kort« til regeringens top-ansvarlige for tortur, og giver kortet tilbagevirkende kraft i ni år, siger hun ifølge DR Nyheder.

– Forslaget vil villige give præsidenten beføjelse til at afgøre, hvad der er – og hvad der ikke er – en grov krænkelse af Lov om krigsforbrydelser, og det gør præsidenten til sin egen jury og dommer. Denne bestemmelse giver ham egenhændig autoritet til at erklære bestemte former for tortur og mishandling lovlig og acceptabel, siger hun.

Jura-professor Marty Lederman fra Georgetown University i Washington DC, siger, at den ny lovgivning betyder, at USA bliver den første stat, der autoriserer krænkelser af Genevekonventionerne om behandling af krigsfanger.

Præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, Stephen Hadley, har nægtet at svar på om den såkaldte waterboarding-tortur, hvor ofret tror at han drukner, er tilladt nu er tilladt.