Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Tredje gang på en uge: Mord på amerikansk skole

Source:www.dr.dk
Date:03/10-2006

Fem skolepiger blev dræbt, da en mand gik amok med sine skydevåben i en landsbyskole i Pennsylvanina, USA.

Tre piger døde øjeblikkeligt, da en 32-årig lastbilchauffør og familiefar mandag pludselig gik amok.

Yderligere syv piger blev såret. Og to af dem døde i løbet af tirsdagen. Henrettelser

Manden trængte ind på den lille skole i det stærkt religiøse samfund.

Drengene og et par voksne beordrede han ud af bygningen, mens pigerne blev stillet op ved tavlen. Derefter skød han dem ned fra klos hold, flere med skud gennem hovedet.

Politiet betegnede gerningsstedet som "rædselsvækkende".

- Så vidt vi kan vurdere, blev eleverne linet op langs tavlen og skudt, oplyser politichefen i Pennsylvania, Jeffrey Miller.

Kaldte det hævn
Den 32-årige lastbilchauffør, Charles Roberts, havde ikke noget med det pacifistiske Amish-samfund at gøre, og han begik selvmord efter sin terrorhandling i landsbyen Nickel Mines, der ligger 55 kilometer vest for Philadelphia.

Inden Roberts tog livet af sig selv, ringede han til sin kone og meddelte, at han ville have "hævn" for noget, der skete for tyve år siden. Roberts var far til tre børn, som han samme morgen fredeligt havde afleveret ved skolebussen uden at vise tegn på det, der var i vente. Han var ikke tidligere kendt af hverken de sociale myndigheder eller politiet.

Svært bevæbnet
Han var ifølge politiets oplysninger gået piberygende og stærkt mumlende ind på skolens område med en pistol, et gevær og intet mindre end 600 patroner i lommerne.

Ifølge politiet var der 10-12 piger og 15 drenge på skolen, alle i alderen mellem seks og 13 år. Alle pigerne havde en eller anden form for sår efter skyderiet.

Tre gange på en uge
Det er det seneste af den blodige række af individers raserianfald på amerikanske skoler.

I sidste uge skød en 15-årig dreng rektorerne på sin skole i Wisconsin, og i Colorado blev seks kvindelige gymnasieelever holdt som gidsler og mishandlet, inden gerningsmanden dræbte én af pigerne og derpå sig selv. Den seneste uges skolemassakrer fik mandag USA's præsident, George W. Bush, til at annoncere en national konference, der skal forsøge at finde løsninger på problemet.

Sekt-samfund
Amish er en pacifistisk, religiøs sekt, der i det 16. århundrede brød med både katolikker og protestanter. De flygtede fra forfølgelse i Europa til USA, hvor samfundets omkring 200.000 medlemmer i dag bor i 20 delstater samt i den canadiske provins Ontario. De lever isoleret og har gennem århundreder frasagt sig alle moderne bekvemmeligheder.