Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Danmark diskriminerer sine borgere økonomisk

Author:KNL
Date:14/09-2007

Gæstearbejderne, dem der kom i 70'erne, tog til Danmark fordi de blev inviteret til at komme og arbejde. Planen for de fleste var, at de skulle abejde nogle år og så vende hjem igen med en sund opsparing. Sådan er det ikke gået for mange, og for de gæstearbejdere der aldrig nåede at vende hjem, betyder livet i Danmark i dag, et liv i fattigdom og ydmygelse.

Ydmygelsen finder sted dels i samfundet og dels i medierne, hvor de rascistiske undertoner ofte ikke er undertoner, men direkte chikane. Og som om det ikke skulle være nok, bliver de også udsat for en grov økonomisk diskriminiation.

Flere må tigge for at klare sig

Mange tusind indvandrere må klare sig for mindre end en halv folkepension, og det betyder, at de reelt kun har 60 kroner at leve for om dagen, og det er uden at tage højde for husleje og andre faste udgifter.

Jeg ved ikke hvad det er for et niveau, Danmark er sunket ned på, men det er ganske forkasteligt! Mennesker er ikke længere mennesker, og der skælnes på det groveste imellem folk, der er født i landet, og andre der kommer udefra. Man skulle ikke tro, at vi alle var lavet af kød og blod. Fælles menneskelige værdier findes kun som politisk retorik, men i praksis er diskriminationen voldsom, og den er den direkte årsag til, at folk føler sig uvelkomne og dårligt behandlet.

Når mennesker bliver behandlet som andenrangsborgere, opstår der et fundamentalt behov for at høre til et eller andet sted, og for de unge børn af anden herkomst betyder det, at man dækker de sociale behov med andre ligestillede på gadeplan. Mentaliteten bliver til "det er dem og os", hvilket igen er med til at frembringe følelser af foragt og had, og når det sker, så er der ikke langt til vold og kriminalitet.

Økonomisk diskrimination

For at få en fuld folkepension skal man have boet i Danmark i 40 år, hvilket ingen af gæstebarbejderne fra 70'erne har. De værst ramte ældre gæstearbejdere får mellem 1.820 til 4.330 kroner at leve for om måneden, og det er før husleje, elektricitet, telefon, fjernsyn osv.

Mange af de ældre der er på den såkaldte brøkpension, er syge, men har ikke råd til at købe den medicin, som de skal bruge. Og i Nyhedsavisen fra onsdag den 12. september 2007, kunne man læse, at mange må droppe medicinen for at få mad.

I Nyhedsavisen kunne man også læse om Muhammad Ashref, der kom til Danmark, fordi der var brug for arbejdskraft i 70'erne. Muhammad Ashref var ikke tilbageholden, og arbejdede først som maskinarbejder, derefter på en stoffabrik i Farum, hvor han rengjorde maskiner. På General Motors lærte han at svejse, og i 1974-81 arbejdede han på B&W's skibsvæft.

Muhammad Ashrefs arbejdsliv endte med en arbejdsulykke, hvor hans rygsøjle blev skaddet permanent. Muhammad Ashrefs skuldre og knæ var også slidt, og han blev efterfølgende førtidspensionist, men fordi han ikke havde levet i Danmark i 40 år, fik han kun udbetalt en halv pension: 4.554 kroner om måneden. Efter 10 år og en klage blev pensionen forøget til 5.741 kroner, men eftersom hans husleje er på 6.000 kroner om måneden, dækker det ikke engang til det. Derudover er der de andre faste udgifter, der også skal dækkes.

Muhammad Ashref har efterfølgende fået en hjerneblødning, men har ikke råd til at betale de 1.500 kroner om måneden, som hans medicin koster, så han må undvære medicinen.

"Nu er Danmark mit land. Jeg lever her, og jeg dør her. Nu er det op til landet, hvordan jeg bliver behandlet. Min største frygt er, at jeg bliver deprimeret på grund af økonomien. Jeg har ikke lyst til at blive så meget ældre," udtaler han til Nyhedsavisen.

Billede af Muhammad Ashref
Muhammad Ashref i sin grå jakke købt på loppemarkedet for 20 kroner.
Kilde: Nyhedsavisen.

Andenrangsborger

Hvis man er udlænding i Danmark, bliver man ofte betragtet som en andenrangsborger. Selv folk der er født i Danmark, og hvor den ene forældre er såkaldt etnisk dansker, oplever diskrimination og termer som "andengenerationsindvandre", eller "anden G'er" som det populært bruges.

Hvornår er man så en dansker? Skal vi forvente, at retorikken byder på termer som "tiende G'er", når vi når til den tiende generation? Det er forkasteligt, og det er den direkte årsag til mange såkaldte invandres høje kriminalitet.

Er en dansker en person, der er født i Danmark? Eller er en dansker en person, hvis begge forældre selv er født i Danmark? Og hvad hvis to danskere, der begge er født i Danmark, rejser på ferie til udlandet, og der føder et barn, er barnet så en udlænding? Hvis svaret er nej, hvad er det så, der gør barnet til dansker?

Der er ingen, der kan give et entydigt og absolut svar på ovenstående, fordi enhver form for racediskrimination skyldes dumhed og ekstrem uvidenhed.

Når man undersøger menneskers herkomst tilbage i generationerne, så har vi alle rod i mellemøsten. Alle undersøgelser viser klart, at vi alle oprinder fra mellemøsten, så selv Dorte fra Vesterbro, hvis såkaldte danske afstamning kan spores 5 generationer tilbage, har på et tidspunkt haft forfædre, der er udvandret fra mellemøsten.

Vi er alle mennesker, og uanset om man tror på, at Gud har skabt os, eller om man tror på, at vi oprinder fra en kæde af evolution, så oprinder vi fra det samme sted. Vi har forskellige holdninger, og det er det, der frembringer afveksling, forandring, ændring og bevægelse. Tænk bare hvis vi alle sammen mente, og tænkte det samme.

Vi skal passe på hinanden, hjælpe hinanden, og vi skal ikke lade forskellen blive en kilde til frygt, heller ikke selvom vi har haft dårlige oplevelser. Vi skal derimod lade forskellen blive en kilde til respekt. Vores fællesnævner er menneskelighed, og uanset hvilken filosofisk mening man måtte være i besiddelse af, hvad menneskelighed angår, så er menneskelighed simpelt - det handler om, at behandle andre sådan som vi selv gerne vil behandles, og det handler om at tage afstand fra en adfærd der skader os som mennesker.

Rascisme er et resultat af lav tænkning. En tænkning der er på niveau med dyr, hvor det handler om, at varetage sin race eller stamme, af frygt for indtrængen. Rascisme er altid drevet af frygt. Den højeste tænkning omfatter hele menneskeheden, hvor man ser på mennesker, uden skæl og alene fordi vi alle er mennesker. Først på det niveau kan der herske en form for gensiddig respekt og toleranse, hvor toleranse ikke handler om, at man skal undertrykke negative følelser overfor andre, og undgå at de kommer til syne, men hvor negative følelser slet ikke eksisterer. Det handler også om, at man skælner imellem forbryderen, og andre der ligner ham af useende.

Alt for ofte oplever folk med udenlandsk baggrund, at når der er sket noget kriminielt i samfundet, hvor udlændige har været indvolveret, så kommer danske kollegaer hen på jobbet og spørger: "Nå, hvad mener du om den sag med voldtægten!?", som om at alle udlændinge i hele Danmark har noget med sagen at gøre! Det svarer til, at udlændinge skal spørge danske kollegaer, hvad de mener om en given pædofilsag, hvor en såkaldt etnisk dansker har været indvolveret.

Historien vidner om ændring når presset bliver for stort, og på et tidspunkt så vender magtbalancen i mellemøsten, og de korrupte regenter, der alle er i lommerne på vestlige stormagter, bliver fjernet. Når det sker, er det kun i Danmarks interesse, at folk ude i verden genkender Danmark som det sted, hvor mennesker altid blev respekteret og behandlet godt, en situation som deltagelsen i besættelsen af både Irak og Afghanistan, samt sagen om Muhammad-tegningerne bestemt ikke har fremmet. Nu skal vi så også leve med, at folk af anden herkomst diskrimineres økonomisk, til den grad, at mange har svært ved at overleve, og det er ikke fordi, at landet er fattigt, og det er heller ikke fordi, at de omtalte mennesker ikke har bidraget til Danmarks vel.