Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Dansk forsøg med kz-fanger

Source:TV2
Author:sosp
Date:22/10-2007

Statens Serum Institut samarbejdede tæt med Nazityskland og testede vacci­ne i kz-lejren Buchenwald, skriver Po­litiken.

Mellem 8. og 18. marts 1944 fik 26 fan­ger i koncentrationslejren Buchenwald i Nazityskland sprøjtet forsøgsvacci­nen "Kopenhagen" ind i sædemusklen.

Vaccinen skulle virke mod plettyfus og var udviklet på det danske Statens Se­rum Institut i tæt samarbejde med den tyske besættelsesmagt og med den dan­ske regerings viden. Det fremgår af ny forskning.

Menneskeforsøgene var bestilt af Seruminstituttets samarbejdspartner, overlæge i Luftwaffe Gerhard Rose og blev i Buchenwald udført af den ansvarlige for menneskeforsøg, ledende SS-læge Erwin Ding.

13. juni 1944 kunne Gerhard Rose i Berlin af indberetningen fra Erwin Ding se, at forsøget med "Kopenhagen" resulterede i, at 3 af de 26 fanger var døde. I en kontrolgruppe på 10 personer døde 3.

Menneskeforsøgene med den danske vaccine i Buchenwald i 1944 er kulminationen på et tilsløret samarbejde mellem den danske stats seruminstitut og Nazityskland. Det begyndte 9. april 1940 og fortsatte krigen ud.

Samarbejdet oprulles i en ny bog, "Medicin uden grænser", skrevet af historikeren Henrik Tjørnelund.