Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Tidligere PET-chef undsiger regeringen

Source:dr.dk
Author:Ritzau/Niels-Jacob Andersen
Date:16/02-2008

Både kampen mod terror og efterretningstjenesterne selv ville være bedre tjent med, at der var en uvildig instans til at behandle sager om udvisning af terrormistænkte.

Det mener den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

- Af hensyn til PET, det danske samfund, ministre og terrorbekæmpelsen, så synes jeg faktisk, at vi vil være tjent med en eller anden form for domstolskontrol i forhold til de administrative udvisninger, siger han.

Modsiger vicestatsministeren

Dermed modsiger han direkte vicestatsminister Bendt Bendtsen, der forsøgte at lukke debatten om de omstridte udvisninger ved at sige, at hensynet til beskyttelsen af efterretningstjenestens arbejdsmetoder umuliggør, at man kan prøve sagerne ved en uvildig instans.

- Man kan da sagtens respektere de efterretningsmæssige hensyn, der nødvendigvis må være. Hvis ikke et udvalgt dommerpanel er i stand til at varetage de interesser, hvem i alverden skulle så være det? Det kan man jo i de almindelige sager, hvor PET beder om fortrolighed. Der har aldrig nogen sinde været nogen som helst former for lækage, siger Hans Jørgen Bonnichsen, der var i PET fra 1997 til 2006.

Han mener, at den hemmelige bevisførelse stiller urimelige spørgsmålstegn ved de tidligere kolleger i PET's "fremragende arbejde".