Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Eksperter: Udvisningslov er panikløsning

Source:dr.dk
Date:16/02-2008

En række af landets førende eksperter i forsvars- ogsikkerhedspolitik opfordrer nu politikerne til - både af hensyn til retssikkerheden og af strategiske årsager - at justere terrorlovene, der bærer præg af, at de blev vedtaget, mens den vestlige verden var i panik. Det skriver Berlingske Tidende.

Det er unødvendigt og i værste fald et regulært selvmål i kampen for demokrati, fred og frihed, når Danmark nægter at lade terrormistænkte få deres sag prøvet ved en dommer.

Genovervej terrorlovene

Det mener fem eksperter i forsvars- og sikkerhedspolitik, der opfordrer politikerne til at genoverveje de terrorlove, der blev vedtaget efter angrebet på World Trade Center i 2001. Det skriver Berlingske Tidende.

- Terrorpakken blev vedtaget i 2002, hvor der stadig var en panikstemning efter 11. september, og man lod den her "war-on-terror" smitte af på retsplejen. Den seneste sag, hvor to mænd står til udvisning uden at blive stillet for en uafhængig dommer, er et drastisk skridt efter danske normer, siger professor ved Københavns Universitet Poul Villaume.

Han har forsket i sikkerhedspolitikken under Den Kolde Krig:

- Efter min mening bør der være mulighed for, at et uafhængigt, sikkerhedsclearet dommerpanel kan vurdere disse sager, for ellers er vi altså ude på en glidebane med retning mod noget, der minder om politistatsagtige former, siger han.

Man skal tænke sig om to gange

Både Villaume og sikkerhedsforsker Mikkel Vedby Rasmussen fra Dansk Institut for Militære Studier mener, at der sagtens kan føres en effektiv anti-terrorkamp, uden at det går så drastisk ud over borgernes retssikkerhed.

- Man kan godt bekæmpe terrorister, uden at man svækker vores andres rettigheder, men det kræver at man lige tænker sig om to gange. Mange af de ting, man har gennemført, virker relativt fornuftige, når det handler om at administrere vores alle sammens sikkerhed i en globaliseret verden, men man har været fantasiløse med hensyn til at udvikle nye måder, hvorpå man kunne tilgodese borgernes rettigheder, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der ikke alene opfordrer til at genoverveje de administrative udvisninger, men en række paragraffer.